Art Nordic blev i 2014 grundlagt af kunstneren Laynet Wynsch og kunstsamleren Boi Wynsch med en klar ambition: at bringe kunstnere og kunstelskere tættere på hinanden – uden fordyrende mellemled, uden afstand, og med mødet som det vigtigste. Fra starten har Art Nordic handlet om det, der sker, når kunsten bliver til en samtale. Her kan du spørge ind, høre om materialer og intention – og mærke, hvordan et værk åbner sig, når historien følger med. Nysgerrighed er nok. Du skal ikke “kunne” kunst for at opleve den – du skal bare have lyst til at gå tæt på.
I 2020 overtog Gitte Christensen og Loa Brix Art Nordic i en tid, hvor hele kulturlivet stod over for markante forandringer. Med afsæt i udstillingens oprindelige idé videreudviklede de platformen og navigerede målrettet gennem en periode, der grundet corona-pandemien krævede nye greb, nye formater og nye måder at engagere publikum på. Ambitionen var klar: at styrke Art Nordics position som et samlingspunkt, hvor kunstnere og kunstinteresserede mødes direkte om kunsten. I perioden blev udstillingen moderniseret med en omfattende onlinesatsning, herunder etableringen af et online galleri og en markant udbygning af den digitale tilstedeværelse.

De første år fandt Art Nordic sted i Øksnehallen, og siden har udstillingen bevæget sig videre til nye rammer – blandt andet til Lokomotivværkstedet og to gange hos BMW i Lyngby og én gang hos GAME på Vesterbro. Fællesnævneren har altid været den samme: en åben, tilgængelig og nærværende kunstoplevelse, hvor dialogen er en central del af oplevelsen.
Art Nordic: Historien og visionen

I foråret 2025 overdrager Loa Brix ejerskabet af Art Nordic til kunstnerinden Lina Murel Jardorf. Lina har været udstiller flere gange og kender udstillingen indefra – både som kunstner og som en del af det fællesskab, Art Nordic bygger på. Med hende fortsætter Art Nordic ind i et nyt kapitel, hvor erfaringerne fra de foregående år tages med videre, og hvor der samtidig åbnes for nye idéer, nye greb og nye ambitioner.
Lina arbejder selv i store formater, tør drømme stort og har en tydelig vision for, hvordan Art Nordic kan udvikle sig som platform. Målet er at give udstillingen en fornyet puls og et stærkt aftryk på udstillingsscenen – med endnu mere energi, tydelighed og engagement i mødet mellem mennesker og kunst.
Men én ting står urokkeligt fast: Art Nordic skal fortsat være det, det altid har været
– at bringe kunstnere og kunstelskere tættere på hinanden.
Exhibitions through the years
2014 Art Nordic, Øksnehallen, Copenhagen
2015 Art Nordic, Øksnehallen, Copenhagen
2016 Art Nordic, Øksnehallen, Copenhagen
2017 Art Nordic, Lokomotivværkstedet, Copenhagen
2018 Art Nordic, Lokomotivværkstedet, Copenhagen
2019 Art Nordic, Lokomotivværkstedet, Copenhagen
2021 Art Nordic, Lokomotivværkstedet, Copenhagen
2022 Art Nordic, Lokomotivværkstedet, Copenhagen
2023 ARTEXPERIENCE, BMW Experience Center, Kongens Lyngby
2023 ARTUNITES, GAME & Volume, Copenhagen (Vesterbro)
2024 Art Nordic Pop-up Gallery, Lyngby Storcenter
2024 ARTEXPERIENCE, BMW Experience Center, Kongens Lyngby
2026 Art Nordic, Terminal 13, Nordhavn, Copenhagen
