Design du kan mærke

På Art Nordic 2026 får publikum en sjælden mulighed for at komme tæt på det, man normalt aldrig ser: skitserne, prototyperne, fravalgene og de afgørende beslutninger bag møbler og belysning. I Craft Circle Furniture Art bliver designprocessen en del af oplevelsen – side om side med de færdige værker.

Craft Circle Furniture Art samler flere møbeldesignere, heriblandt Sophus Bang (kurator for møbel & belysning) og Daniel Zajdenfeld – begge kendt fra DR-programmet Danmarks næste klassiker. Publikum kan opleve møbler og belysningsobjekter i en kurateret ramme, hvor man ikke kun ser resultatet, men forstår rejsen derhen.

Design du kan mærke – Craft Circle Furniture Art åbner processen bag møblerne på Art Nordic 2026

Sophus Bang er founder & head of design i både Sophus Bang ApS og Bang & Jensen Lab og har gennem årene arbejdet i krydsfeltet mellem industriel præcision og poetisk funktion. Med prisvindende projekter (bl.a. iF Design Award og Pentawards) og mange års erfaring fra Bang & Olufsen-samarbejder viser han, hvordan materialer, lys og form kan udvikle sig fra idé til objekt – og blive til design, der holder, både visuelt og i brug.

Design du kan mærke – Craft Circle Furniture Art åbner processen bag møblerne på Art Nordic 2026
I Craft Circle Furniture Art kan du møde Designerduoen Bang & Jensen og møbeldesigner Daniel Zajdenfeld, som i disse dage er aktuel i DR program ‘Danmarks næste klassiker’

Talks alle tre dage: Når funktion skal være smuk

Som en del af Craft Circle Furniture Art afholdes der talks alle tre dage om den konkrete rejse med at skabe en kørestol, der både er smuk og funktionel. Publikum får indblik i bumpene undervejs – og hvorfor et projekt, der giver enormt meget mening, stadig kan være svært at få helt i mål.

Craft Circle Furniture Art er en del af Art Nordics nye Craft Circles-format, hvor kunsthåndværk og design får plads som et selvstændigt, kurateret område – med fokus på materialer, proces og den direkte dialog mellem skaber og publikum.

“Møbler kan være kunstobjekter. Ikke bare noget vi bruger – men noget, der kan fylde et rum med samme kunstglæde som et billede.”

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen