Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Ny YA-roman om kærlighed, identitet og digitale bedrag

7. oktober 2025
·

SYV MINUTTER I PARADIS af Charlotte & Martin Berwald udkommer 8. november 2025

Hvor langt vil du gå for at finde kærligheden?

Det spørgsmål stiller ægteparret Charlotte & Martin Berwald i deres nye ungdomsroman SYV MINUTTER I PARADIS – en skarp og tankevækkende fortælling om kærlighed, identitet og de digitale masker, vi gemmer os bag.

Lærke er fast besluttet på at lægge fortiden bag sig: folkeskolen, efterskolen og især David – fyren, der hellere vil tale med Gud end med hende. På Paderup Gymnasium skal alt ændre sig.

Da Lærke forelsker sig i Rasmus, en tilsyneladende perfekt fyr, beslutter hun sig for ikke at tage nogen chancer. I stedet skaber hun “Julie” – en fiktiv pige med Snapchat og en mission: at komme tæt på Rasmus og finde ud af, om han virkelig er det værd.

Men i jagten på svar begynder grænserne mellem virkelighed og fantasi at sløre. For hvem er Lærke egentlig selv, når hun taler gennem Julie?

SYV MINUTTER I PARADIS er en spændingsmættet ungdomsroman, der sætter spot på moderne relationer, teknologisk manipulation og unges søgen efter kærlighed og selvforståelse i en digital tidsalder.

Charlotte & Martin Berwald bor i Nørager i Himmerland. Charlotte er dobbelt Orlaprisvinder og forfatter, mens Martin arbejder som lektor på EUC Nordvest i Thisted. I deres fælles forfatterskab skriver de med skarpt blik for både psykologisk realisme og aktuelle samfundstemaer.

De debuterede som forfatterpar med romanen Men verden løb videre i 2024. SYV MINUTTER I PARADIS er parrets anden bog.

For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com         

Telefon: 61 31 98 54    

                  

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk

Brændpunkts forårsprogram 2025

Pressemeddelelsen er udgivet af Forlaget Brændpunkt v/Jørgen Gylling og videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Flere fra Forlaget Brændpunkt

22. september 2026
Fredag kl. 11 på BogForum 2026 kan du opleve en helt særlig samtale på Forlaget Brændpunkts stand C3-050, når den anerkendte forfatter Kim Leine interviewer…
15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en forskel?…
7. september 2026
Krig, kærlighed og dømmekraft i Anden Verdenskrigs luftrum Trilogien begyndte med Pastorale – krig og kærlighed (1939–1940), der blev kåret…

Følg Forlaget Brændpunkt

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

14. oktober 2026
Siden paverne i 1300-tallet gjorde vinen fra Châteauneuf-du-Pape berømt, har den været formet af sol og mistral. Nu er varmen ved at tage over. Hvor der i…
13. oktober 2026
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Det bliver til et par enkelte kørsler i Trekantsområdet.…
13. oktober 2026
Bocciaspiller Daniel Qvist modtager JYSK’s Bring Dedication-legat på 40.000 kroner efter et år med markant international fremgang. På under et år har den…