Esbjerg Kommune opfordrer borgere, foreninger og virksomheder til at indlevere overskydende værnemidler. Kommunen oplever mangel og ventetid på nye leverancer, som skal beskytte borgere og medarbejdere mod coronasmitte.
Værnemidler kan indleveres på Hjælpemiddeldepotet på Lillebæltsvej 33, 6715 Esbjerg N, mandag til fredag kl. 10-14. Større partier kan afhentes af kommunen.
Manglen på værnemidler som f.eks. ansigtsmasker, håndsprit, beskyttelsesdragter og beskyttelsesbriller begynder nu at vise sig, også i Esbjerg Kommune. Værnemidler er vigtige for at kunne beskytte borgere og medarbejdere i blandt andet sygeplejen, hjemmeplejen og på plejehjem mod coronasmitte. Derfor opfordrer kommunen nu alle borgere, foreninger, virksomheder eller andre, som måtte ligge inde med ekstra værnemidler, som de ikke umiddelbart selv skal bruge, til at give dem til kommunen.
Flere har allerede selv kontaktet kommunen med tilbud om værnemidler. Nu sætter kommunen indleveringen i system, så det bliver nemt at bidrage.
Har man værnemidler tilovers, kan de indleveres til kommunen på Hjælpemiddeldepotet, Lillebæltsvej 33, 6715 Esbjerg N. Følg de opsatte skilte. Indleveringen er åben mandag til fredag kl. 10 – 14.
Har man større partier af værnemidler, afhenter kommunen dem gerne. Ring til tlf. 29 47 10 86.
Medarbejdere på Hjælpemiddeldepotet efterser de indleverede værnemidler, inden de hurtigt fordeles videre ud til kommunens værnemiddeldepoter.
Arne Nikolajsen, direktør, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune, tlf. 23 47 71 28

Kilde / Logo: Esbjerg Kommune. Foto: Colourbox.
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Esbjerg Kommune.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.