Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Konkursramt plejefirma brugte falske selvstændige

17. maj 2022
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

FOA har rejst krav hos Lønmodtagernes Garantifond for medarbejdere i det konkursramte hjemmeplejefirma Medistance, der leverede pleje i Svendborg Kommune. Medarbejderne var registreret med egne cvr-numre som underleverandører.

Det kan betyde, at de ikke er sikret manglende løn efter konkursen. FOA mener, at de reelt arbejdede som lønmodtagere, og vil stoppe brugen af falske selvstændige.

To medarbejdere i konkursramt firma, som leverede pleje til ældre borgere i Svendborg Kommune var ansat under forhold, man kender fra byggebranchen og udbringningsfirmaet Wolt. Det bør ikke være muligt at omgå ansvaret som arbejdsgiver på den måde, mener FOA.

Det er ikke kun indenfor madudbringning, at der benyttes ’falske selvstændige’ – også inden for hjemmeplejen har der været eksempler, hvor medarbejdere med egne cvr-numre arbejder side om side med ordinært ansatte kolleger, som en slags underleverandører af pleje og omsorg til ældre mennesker.

”Det er en skævvridning af arbejdsmarkedet og en udvikling, vi skal have stoppet,” mener FOA-næstformand Thomas Enghausen.

Senest har virksomheden Medistance, som leverede hjemmepleje i Svendborg Kommune inden deres konkurs sidste år, brugt flere af medarbejderne som underleverandører.

Ved at benytte medarbejdere som underleverandører slipper arbejdsgiveren for arbejdsgiveransvaret. Det betyder ingen forsikring, pensionsindbetaling eller forpligtelser i forhold til varsling af vagtændringer. For medarbejderne betyder det et langt mere usikkert ansættelsesgrundlag, hvor vagter kan aflyses uden varsel og at de kun modtager betaling for den reelle arbejdstid.

I tilfældet med det konkursramte Medistance betyder det for medarbejderne, at de ikke er sikre på at få den løn, de mangler at få for udført arbejde. Normalt kan der stilles et lønkrav overfor Lønmodtagernes Garantifond, som kan dække medarbejdernes manglende løn, når en virksomhed går konkurs.

”Vi har stillet kravet på vegne af medlemmerne til Lønmodtagernes Garantifond, fordi vi mener, de har arbejdet som lønmodtagere side om side med deres ordinært ansatte kolleger. Men det er klart, at det er en langt mere usikker situation, de står i nu på grund af deres tidligere arbejdsgivers beslutning om at ansætte dem under egne cvr-numre,” siger Thomas Enghausen.

I starten af året tog Skatterådet stilling til ansættelsesforholdet i en principiel sag om et Wolt-bud, som på samme måde var ansat som selvstændigt cykelbud. Skatterådet nåede frem til, at medarbejderen skattemæssigt var at betragte som lønmodtager – og altså ikke selvstændig erhvervsdrivende.

”Jeg tror og håber på, at Lønmodtagernes Garantifond ser det på samme måde. Men først og fremmest skal vi have sat en stopper for arbejdsgivernes forsøg på at omgå ansvaret for ansatte ved at ansætte dem som selvstændige,” siger han.

FOA protesterede fra start over metoden og tegnede overenskomst med Medistance med forventning om, at alle medarbejdere var dækket af den.

PRESSEMEDDELELSE - FOA - Logo

Kilde / Logo / Foto: FOA

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til FOA.

Følg FOA

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…