PRESSEMEDDELELSE - Villum Fonden støtter FGU Nordvestsjælland i etableringen af teknologiundervisning og Maker Space

15. januar 2025
·

Villum Fonden har bevilget midler til et nyt, ambitiøst projekt, der skal give eleverne på FGU Nordvestsjælland en dybdegående forståelse af teknologiens mange facetter. Støtten muliggør oprettelsen af et Maker Space på skolen i Fårevejle samt introduktionen af valgfaget Teknologi-forståelse.

FGU Nordvestsjælland har modtaget en bevilling på 808.431 kr. fra Villum Fonden, der skal ruste eleverne til en fremtid præget af digitalisering og teknologisk udvikling. Det nye Maker Space bliver omdrejningspunktet for valgfaget Teknologiforståelse, som fremover skal tilbydes på FGU Nordvestsjælland i Fårevejle, samt skal det være en del af undervisningen for de andre fagtemaer og skoler i Svebølle og Holbæk.

Et kreativt læringsrum for fremtidens kompetencer

Eleverne får en bred introduktion til teknologi, hvor de arbejder med emner som IT- og datasikkerhed, digitalisering, digitalt design, kunstig intelligens (AI) og augmented reality (AR). Under-visningen inkluderer også praktisk brug af digitale værktøjer som E-boks og Office-pakken.


Maker Space bliver udstyret med avanceret teknologi, der inviterer eleverne til at eksperimentere, tænke kreativt og udvikle innovative løsninger. Her kombineres teori og praksis i projekter, hvor eleverne kan arbejde med 3D-print, laserskæring og programmering. De får erfaring med kodningsværktøjer og lærer samtidig om algoritmer og dataetik.


Formålet er ikke kun at give eleverne en forståelse for teknologi, men også at lære dem at anvende den på kreative og ansvarlige måder. Projektet sigter mod at styrke elevernes teknologiske kompetencer, problemløsningsevner og motivation gennem praksisorienteret undervisning og skabelse.

”Vi er begejstrede for at få muligheden for at udvikle et Maker Space på FGU NVS, hvor vi kan styrke innovationskompetence, digitale dannelse og teknologiforståelse hos vores elever, men også indbyde til samarbejde med elever fra omkringliggende grundskoler. Et Maker Space på FGU understøtter vores praksisorienterede tilgang til undervisningen på tværs af fagene og vil være et sted, hvor eleverne kan arbejde kreativt med hjerne, hænder og hjerte og her få succes med opfindelser, undersøgelser og opdagelser,” fortæller Birthe Slott Nielsen, skoleleder på FGU Nordvestsjælland i Fårevejle.

Opstart i 2025

Projektet starter officielt i januar 2025 med opkvalificering af undervisere og indkøb af udstyr til Maker Space. Eleverne vil kunne tilmelde sig valgfaget fra august samme år.

“Med støtte fra Villum Fonden kan vi igangsætte et forløb, hvor vi dels dygtiggør vores persona-le, indkøber kvalitetssikrede teknologier og dels drager nytte af eksisterende viden på området. Vi er så glade,” afslutter Birthe Slott Nielsen.

Om Villum Fonden

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.
Læs mere på villumfonden.dk

Om FGU Nordvestsjælland

FGU Nordvestsjælland er en statsfinansieret institution, der tilbyder uddannelsesforløb til unge under 25 år. Institutionen har afdelinger i Fårevejle, Holbæk og Svebølle og arbejder målrettet på at ruste unge til at gen-nemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse.
Læs mere på fgunvs.dk.

For yderligere information kontakt

Louise Hejnfelt, projektleder
FGU Nordvestsjælland
Tlf.: +45 25 27 15 58
Mail: lhe@fgunvs.dk

Pressemeddelelsen er udgivet af FGU Nordvestsjaelland og videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Branche: Undervisning

Flere fra FGU Nordvestsjaelland

24. marts 2025
Fonden for Entreprenørskab - Region Sjælland styrker sit bestyrelsesarbejde med en ny stærk profil. Jørgen Ravnsbæk, direktør for FGU Nordvestsjælland, har…
20. januar 2025
Den 14. februar 2025 inviterer FGU Nordvestsjælland til en Valentine-aften for hele familien. Arrangementet finder sted på skolens adresse i Svebølle og byder…
12. november 2024
Charlotte startede sin rejse på FGU Nordvestsjælland i august sidste år. Hun var på det tidspunkt lige blevet færdig med sin barsel og skulle derfor finde ud…

Følg FGU Nordvestsjaelland

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Seneste pressemeddelelser

22. september 2026
Fredag kl. 11 på BogForum 2026 kan du opleve en helt særlig samtale på Forlaget Brændpunkts stand C3-050, når den anerkendte forfatter Kim Leine interviewer…
21. september 2026
Scandic Hotels bliver den første hotelkæde i Danmark, der etablerer en landsdækkende model for lokal donation af overskudsmad. Mad skal hjælpes videre dér…
15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en forskel?…