Regeringens finanslovsforslag for 2027 lægger op til skærpede krav til dimittenddagpenge og lavere SU for hjemmeboende studerende. DM kritiserer forslagene og vurderer, at de vil svække unges tryghed.
Dimittender skal have arbejdet mindst fire timer ugentligt i 18 måneder. Hjemmeboendes SU bortfalder over ca. 700.000 kr. i forældreindkomst og aftrappes til 500 kr. over ca. 420.000 kr.
Regeringen vil med sit finanslovsforslag forringe dagpenge og SU. Det er både uklogt og dybt bekymrende, mener den akademiske fagforening DM.
Regeringen har fredag morgen præsenteret sit forslag til finansloven for 2027. Her lægger regeringen op til at nyuddannede ikke kan få adgang til dagpenge, med mindre de har arbejdet, mens de studerer. Desuden vil de fjerne SU for hjemmeboende.
Ifølge forslaget skal dimittender fremover kun have ret til dagpenge, hvis de i gennemsnit har arbejdet mindst fire timer om ugen i 18 måneder inden for de sidste to år af deres uddannelse. Hjemmeboende studerende mister SU'en ved forældreindkomster over ca. 700.000 kr., mens SU'en aftrappes til 500 kr. om måneden ved indkomster over ca. 420.000 kr.
”Tab af dagpengeret vil ramme nyuddannede, der står i en sårbar overgang til arbejdslivet, og forringelsen af SU underminerer det gode danske princip om, at alle unge uanset baggrund skal have mulighed for tage en uddannelse. Jeg synes, at begge forslag er ualmindeligt ukloge,” siger Janne Gleerup, forperson for DM.
Ifølge finanslovsforslaget skal forringelserne af adgangen til dimittenddagpengene bidrage med godt én milliard kroner, mens forringelserne af seniorpensionen skal bidrage med 800 millioner kroner.
DM har 80.000 medlemmer, hvoraf cirka 20.000 er studerende på landets universiteter.
For yderligere information:
Mads Krøll Christensen, DM, +45 21 16 62 96, mkc@dm.dk

KILDE / LOGO / FOTO: DM
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til DM.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.