Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Kommuner protesterer mod millionregning fra Gadens Huse

4. november 2026
·
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Greve og Vordingborg Kommuner protesterer mod et lovforslag, der kan give Gadens Huse mulighed for at bevilge tilbud til socialt udsatte borgere, mens kommunerne betaler uden indflydelse på pris og indhold.

Borgmestrene Pernille Beckmann og Michael Seiding Larsen foreslår, at Gadens Huse får egen økonomi. Lovforslaget blev fremsat 8. oktober 2026 og skal behandles af Socialudvalget og Folketinget.

Regeringen lægger op til at projekt Gadens Huse kan bevillige tilbud flere millioner til socialt udsatte borgere, som kommunerne efterfølgende skal betale for. Nu protesterer to kommuner og opfordrer til, at Gadens Huse får deres egen økonomi.

Borgmester Pernille Beckmann (V), Greve Kommune og Borgmester Michael Seiding Larsen (V), Vordingborg Kommune, er gået sammen om en henvendelse til regeringen. De protesterer mod et nyt lovforslag, som vil give Gadens Huse mulighed for at bevillige milliondyre tilbud til socialt udsatte og sende regningen til kommunerne, uden at kommunerne har nogen indflydelse på indsatsen.

”Vi hilser Gadens Huse velkommen, og vi vil meget gerne sikre, at udsatte borgere hjælpes på en god og værdig måde. Men det går simpelthen ikke, at Gadens Huse bliver udstyret med en blankocheck til kommunernes kasser. Når kommunerne betaler, skal de også have ansvaret", siger Pernille Beckmann.

Borgmester Michael Seiding Larsen er enig:

"Vi deler regeringens ønske om at hjælpe socialt udsatte, men jeg må også sige klart til regeringen, at den ikke både kan forvente, at kommunerne skal være dygtige til at styre økonomien samtidig med, at de giver Gadens Huse direkte adgang til kommunernes skattekroner", siger han.

Det fremgår af regeringens lovforslag, at ledere af de enkelte projekter under Gadens Huse får beføjelser til at vurdere, hvem der er i målgruppen og hvilke tilbud borgeren skal have, for eksempel milliondyre døgntilbud, som kommunerne efterfølgende skal betale uden at have indflydelse på fagligt indhold og pris.

I stedet foreslår de to borgmestre at Gadens Huse får tildelt deres egen økonomi, som dækker udgifterne til de udsatte borgere, som Gadens Huse arbejder med.

Gadens Huse arbejder med voksne borgere med komplekse problemer med hjemløshed, svær psykisk sygdom, misbrug og gæld. Gadens Huse tilbyder en indsats med blandt andet fast bolig og udkørende enheder, så borgerne får hjælp derhjemme. Indsatsen er en del af regeringens udspil til en ny velfærdsreform.

Lovforslaget blev officielt fremsat i Folketinget den 8. oktober 2026 og skal i den kommende tid behandles af Socialudvalget og Folketinget.

For yderligere information:

Greve Kommune, 50 58 25 26, pba@greve.dk

KILDE / LOGO: Greve Kommune. ILLUSTRATION: AI-genereret af Pressemeddelelse.dk.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Greve Kommune.

Følg Greve Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

4. november 2026
Danske virksomheder investerer massivt i AI, samtidig med at bekymringen for datasikkerhed vokser. Det stiller nye krav til de systemer, der håndterer nogle af…
4. november 2026
Demokraterne står til at overtage flertallet i begge Kongressens kamre. Det ændrer den politiske magtbalance i USA, men danske virksomheder skal ikke regne…
4. november 2026
Stor efterspørgsel på vinterferier i solen betyder, at Apollo sætter flere flysæder til salg fra Billund. Den 15. februar indsætter rejsearrangøren et…