Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Ny udsigtsplatform og mere liv i skoven ved foden af Skamlingsbanken

11. november 2026
·
Den kommende udsigtsplatform bliver placeret i skovbrynet neden for Skamlingsbanken ud mod engen og med udsigt over kysten ved Binderup/Grønninghoved Strand. Skitse: Cebra.
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

I løbet af 2027 skal udsigtsplatformen Havørnereden stå klar i skovbrynet neden for Skamlingsbanken med udsigt mod kysten ved Binderup/Grønninghoved Strand.

Anlægsarbejdet følges af tiltag for biodiversiteten, herunder sprængning af toppen af to bøgetræer. Stammer og grene bliver liggende som dødt ved.

Kolding Kommune udfører projektet med Museum Kolding og Naturpark Lillebælt.

I løbet af 2027 vil en ny attraktion stå klar ved Skamlingsbanken. Fra en udsigtsplatform oppe i trætoppene vil du kunne få en storslået panoramaudsigt ud over hav, skov og eng, og måske ser du en havørn majestætisk svævende på jagt efter føde. Parallelt med anlægsarbejdet af platformen vil der blive arbejdet med at skabe grobund for mere biodiversitet i den del af skoven. Det starter med et brag med sprængningen af toppen af to bøgetræer.

Havørnereden er navnet på den nye spektakulære udsigtsplatform, der bliver placeret i skovbrynet neden for Skamlingsbanken ud mod engen og med udsigt over kysten ved Binderup/Grønninghoved Strand.

”Den store udsigtsplatform anlægges i skovbrynet omkring en mindre gruppe høje træer. Det er to af bøgetræerne her, vi sprænger toppen af. Det ene træ hælder, og det tør vi ikke lade stå, og begge bøgene skygger for to flotte egetræer, som vi gerne vil give lidt bedre vækstvilkår. Bøgetræer har vi masser af på Skamlingsbanken, mens der er forholdsvis få egetræer, og de kræver lys for at trives,” forklarer projektleder Mette List, Kolding Kommune.

Sprængningen af de to træer vil ske i næste uge, hvor området i en kort periode vil være afspærret.

Toppen sprænges af træer

Når toppen af træerne sprænges, sker det for at skabe levesteder til nogle af de mange arter, som har det svært i mange moderne skove, fordi der mangler stort dødt træ.

”Vi arbejder målrettet på at give naturen mere plads og øge biodiversiteten på Skamlingsbanken. Døende og dødt ved er nøgleelementer i skoven, og noget vi har alt for lidt af. Når man veteraniserer et træ, som det hedder, påfører man træet skader som ved et lynnedslag. Skaderne svækker træet, som langsomt vil begynde at blive nedbrudt, og de mange brud og sprækker giver mulighed for, at vand, svampe og insekter kan rykke ind og skabe grobund for et mylder af liv,” oplyser Mette List.

Stammen bliver stående efter sprængningen, og resterne af de sprængte grene får lov at blive liggende i skovbunden. På den måde får gæsterne ved den kommende udsigtsplatform mulighed for at følge med i, hvad der sker med træ, som langsomt går i opløsning og giver føde og plads til masser af andet liv.

”Det kommer vi til at bruge i vores formidling for at give både børn og voksne en bedre forståelse af de naturlige processer i skoven,” oplyser Mette List.

Bliv klog på havørnen

Foruden en storslået udsigt bliver formidling et kernepunkt i den nye udsigtsplatform, der bliver bygget i grænselandet mellem land og vand – lige midt i havørnens land.

”Havørnen er jo en renlivet succes i vores danske natur. Efter at have været udryddet i Danmark dukkede den pludselig op igen midt i 1990’erne. F.eks. bor der et par ved Solkær Enge, som jævnligt kikker forbi kystområdet, hvor vores nye platform bliver sat op,” fortæller Mette List.

Ved den nye udsigtsplatform bliver der mulighed for at blive klogere på Danmarks største rovfugl – eller ”den flyvende dør” som havørnen med et vingefang på op til 2,50 meter også kaldes.

Projektet udføres af Kolding Kommune i samarbejde med Museum Kolding og Naturpark Lillebælt og er medfinansieret af Den Europæiske Union.

For yderligere information:

Kolding Kommune

KILDE / LOGO / FOTO: Kolding Kommune

Billeder

Den kommende udsigtsplatform bliver placeret i skovbrynet neden for Skamlingsbanken ud mod engen og med udsigt over kysten ved Binderup/Grønninghoved Strand. Skitse: Cebra.
Den nye udsigtsplatform er medfinansieret af Den Europæiske Union

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Kolding Kommune.

Følg Kolding Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

11. november 2026
Med 3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Viborg Kommune kommet et afgørende skridt nærmere realiseringen af en ny badebygning ved Nørresø. Projektet skal…
11. november 2026
Danmark eksporterede økologiske varer for 3,6 mia. kr. i 2025, svarende til en nedgang på 2 pct. Landbrug & Fødevarer efterlyser flere midler til…
11. november 2026
Det spørgsmål har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt ved at gennemgå og sammenligne forskningsresultater på området fra ind- og udland. En ny…