Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Herbergs-direktør til regeringen efter foretræde: "Stop nu velfærdseksperimentet, før I lader kapitalfonde smadre herbergsområdet

12. november 2026
·
Eva Riedel, stifter og direktør for non-profit Forening Hellebro på vej til foretræde for Folketingets Socialudvalg, 11. november 2026 Hellebro Hellebro
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Direktør Eva Riedel fra ungeherberget Hellebro har i et foretræde for Folketingets Socialudvalg opfordret regeringen til at droppe eller genforhandle den bebudede aftale om udbud på herbergs- og bostedsområdet.

Hun advarer om, at prisbaserede udbud kan presse selvejende tilbud. Der er omkring 2.800 herbergspladser til 6.000 hjemløse, og Danmarks Statistik registrerede over 15.000 afviste henvendelser i 2025.

Regeringens bebudede aftale om udbud på herbergs- og bostedsområdet vil give kapitalfonde grønt lys til at underbyde og dermed smadre det selvejende herbergssystem og lade de mest udsatte hjemløse i stikken. Det var det klare og uforbeholdne budskab fra Eva Riedel, direktør for ungeherberget Hellebro, da hun i går var i foretræde for Folketingets Socialudvalg.

Forhandlingerne går i gang nu. Aftalen skal enten lægges helt død eller genforhandles fra bunden. Det handler ikke længere om bureaukrati og da slet ikke ideologi, men om overlevelse for de svageste i det danske samfund," udtaler Eva Riedel.

Hun opstiller tre kontante advarsler til udvalget og regeringen:

1. Kommercielle kapitalfonde tromler de specialiserede tilbud

Små nicheherberg og selvejende non-profit-bosteder bliver kørt over, hvis socialområdet underlægges rene pris-baserede udbud. Når kommercielle aktører underbyder for at vinde markedsandele, forsvinder både den faglige diversitet og en tredjedel af de eksisterende herbergspladser. En samlet branche – fra LOS til Dansk Erhverv, Dansk Industri og Selveje Danmark – råber op om præcis samme fare.

2. Vi er ved at gentage katastrofale fejl fra andre lande

Kast et blik på Sverige, Norge og England. Udbud på velfærd har fejlet i alle tre lande. Herhjemme har vi set nøjagtig det samme på specialskoleområdet: Små, specialiserede skoler må lukke, mens blot fire store udbydere har sat sig på to tredjedele af markedet. Det er den samme skabelon, regeringen nu ruller ud over herbergerne.

3. Konsekvenserne er uoverskuelige

  • For de 6.000 hjemløse: Der findes i dag kun omkring ca. 2.800 herbergspladser i Danmark. Danmarks Statistik registrerede over 15.000 afviste henvendelser alene i 2025. Aftalen vil skære endnu flere pladser væk.
  • For civilsamfundet: Selvejende bosteder leverer dokumenterede resultater til rimelige priser. Vi aktiverer frivillige, erhvervsliv og private donationer direkte ind i kernevelfærden – uden at hive profitter ud til private aktører.
  • For regeringen: Det er politisk og menneskeligt uansvarligt at udlicitere de mest sårbare borgere til laveste fællesnævner.

“Sagen rammer inden længe Regeringens Koordinations- og Økonomiudvalg. Det er derfor NU, at politikerne skal lægge ideologien væk og stoppe denne katastrofekurs. Spørgsmålet er, om de lytter, før det er for sent," afslutter Eva Riedel.

For yderligere information:

Eva Riedel, Hellebro, +45 20 94 44 12, eva.riedel@hellebroen.dk

Hellebro

KILDE / LOGO / FOTO: Hellebro

Billeder

Direktør og stifter for non-profit forening Hellebro, Eva Riedel, kæmper for at undgå at små nicheherberg, som Hellebro, lukkes på grund af udbud.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Hellebro.

Følg Hellebro

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

12. november 2026
Mellem landsbyerne Dalby og Mesinge på Hindsholm er Naturstyrelsen i gang med planlægningen af et nyt skovrejsningsprojekt. Det kommende skovlandskab strækker…
12. november 2026
Ny rapport viser, at den danske samfundskontrakt fortsat står stærkt, men afslører også at samfundet udvikler sig med nye udfordringer til følge. Deloitte og…
12. november 2026
Togdriften har i årets første ni måneder været udfordret særligt for Fjern- & Regionaltog. DSB har stor fokus på at styrke punktligheden og sikre bedre…