Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - DI: Grøn aftale har flere lyspunkter men biogas skal ikke betale gildet

14. november 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

DI ser positive elementer i den nye politiske aftale, herunder hjælp til familier, der vil skifte olie- eller gasfyr, støtte til elbiler og forlængelse af grønne støtteordninger.

Samtidig advarer Dansk Industri mod at tage midler fra puljen til virksomhedernes adgang til biogas uden CO2-afgift. DI mener, at biogas er afgørende for mange energitunge virksomheders grønne omstilling.

Ny politisk aftale rummer mange fine grønne initiativer og hjælp til familier, men biogas er fortsat en afgørende forudsætning for industriens grønne omstilling, mener DI.

Blandt de positive initiativer i den nye politiske aftale er hjælp til familier, der ønsker at skifte olie- eller gasfyret ud, støtte til elbiler for familier med lave indkomster og en forlængelse af flere eksisterende grønne støtteordninger.

– Det er rigtig positivt, at regeringen hjælper de familier, der gerne vil af med deres olie- eller gasfyr, men som ikke har økonomien til at skifte det ud. Det samme gælder hjælpen til familier med lave indkomster, der gerne vil have en elbil. Det er en gevinst for både klimaet og familiernes pengepung. De får mulighed for at slippe for dyre energiregninger og får dermed flere penge mellem hænderne i hverdagen, siger Morten Munch Jepsersen, klimachef i Dansk Industri.

Aftalen forlænger også flere eksisterende støtteordninger til blandt andet varmepumper, afkobling fra gasnettet og udbredelse af fjernvarme. DI glæder sig over initiativerne, men understreger, at pengene skal bruges effektivt, så mest muligt går til grøn omstilling.

– Vi skal sikre, at pengene ikke forsvinder i bureaukrati, men i stedet bliver brugt der, hvor de gør størst forskel. Vi skal have flest grønne fremskridt for pengene, og det kommer vi gerne med konkrete bud på i DI, siger Morten Munch Jepsersen.

Støtten til biogas skal fastholdes

Til gengæld er det problematisk, at der tages penge fra den pulje, der skal sikre virksomhedernes adgang til biogas uden CO2-afgift.

– Man kan ikke både forvente, at virksomhederne skal gennemføre en grøn omstilling og samtidig fjerne nogle af de forudsætninger, der skal gøre det muligt. For mange virksomheder med et stort energiforbrug er biogas den eneste realistiske vej til en grønnere produktion. Vi har ventet i tre år på en løsning, som var en helt central forudsætning for den grønne skattereform. De penge skal blive i den reserve, der er afsat til afgiftsfritagelsen, indtil løsningen er på plads. Alt andet vil være helt uacceptabelt og i strid med ånden i industriens grønne skattereform, siger Morten Munch Jepsersen.

For yderligere information:

DI – Dansk Industri

DI - Dansk Industri

KILDE / LOGO / FOTO: DI – Dansk Industri

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til DI - Dansk Industri.

Følg DI - Dansk Industri

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

15. november 2026
Forsikringsselskabet If peger på, at det kan have betydning for forsikringsdækningen, hvis man kommer til skade på et ulovligt elløbehjul. Flere og flere børn…
14. november 2026
Regeringens nye aftale om at målrette og forlænge varmepumpestøtten kan gøre op med puljecirkus og usikkerhed for både boligejere og virksomheder, lyder det…
14. november 2026
Portugal er et bedre hold uden Cristiano Ronaldo – det er helt tydeligt holdningen hos Danske Spils kunder. ”Det er overvældende,” lyder det fra Danske Spil.…