Version 1.1 · 18. september 2026
Dette notat beskriver, hvad sagsbehandlingsgebyret i handelsbetingelsernes punkt 4.3 dækker.
Gebyret udløses, når en myndighed, en rettighedshaver, et medie eller en tredjemand retter henvendelse om materiale, der er offentliggjort eller udsendt gennem tjenesten, og hvor forholdet skyldes Kunden. Det gælder i to tilfælde:
a) Manglende AI-mærkning. AI-genereret billedmateriale er offentliggjort eller udsendt uden korrekt mærkning, og hvor kunden ved sin bekræftelse har erklæret, at mærkningen var fuldstændig.
b) Manglende rettigheder. Billeder, fotografier, illustrationer, lyd, video eller andet materiale er offentliggjort eller udsendt, uden at kunden havde de nødvendige rettigheder til det.
Gebyret udløses ikke, hvis forholdet skyldes fejl i vores egne systemer.
Gebyret dækker ikke selve bøden, kravet, vederlaget eller sanktionen. Den holdes kunden skadesløs for særskilt efter betingelsernes punkt 4.3.
Gebyret dækker heller ikke ekstern juridisk bistand, som opgøres efter regning.
Ved hver udgivelse og hver udsendelse logges følgende:
| Felt | Indhold |
|---|---|
| Udgivelse | Hvilken pressemeddelelse handlingen vedrører |
| Bruger | Hvilken konto der bekræftede |
| Tidspunkt | Dato og klokkeslæt |
| Betingelsesversion | Hvilken version af betingelserne der var gældende |
| Markerede billeder | Liste over de billeder, kunden markerede som AI-genererede |
| Umarkerede billeder | Liste over de billeder, kunden ikke markerede |
| Handling | Udgivelse, opdatering eller udsendelse |
| IP | Gemmes alene i hashet form |
Listen over de billeder, kunden ikke markerede, er lige så vigtig som listen over dem, kunden markerede. "Kunden markerede ingen billeder" er en erklæring på linje med "kunden markerede tre" — og det er den, en sag vil handle om.
Ved sager om manglende rettigheder er det i stedet tidspunktet for upload, den konto der uploadede, og kundens indeståelse efter betingelsernes punkt 3.1, der udgør beviskæden.
Beløbet er fastsat som et fast gebyr på 5.000 kr. ekskl. moms pr. krav. Det svarer til det arbejde, der er beskrevet i afsnit 2, og er oplyst på forhånd i betingelserne, som kunden accepterer ved oprettelse.
Rejses der flere krav vedrørende samme udgivelse — for eksempel fra flere rettighedshavere — opkræves gebyret for hvert krav, da hvert krav kræver sin egen sagsbehandling.
At kunderne er virksomheder med CVR-nummer og ikke forbrugere styrker adgangen til at aftale et fast gebyr.