At udsende en pressemeddelelse er en af de mest direkte måder at nå journalister og redaktioner på. Når du gør det rigtigt, kan en enkelt pressemeddelelse give dig mediedækning, som reklame aldrig kan købe. Denne guide gennemgår alt fra skrivning og struktur til distribution, så du kan udsende pressemeddelelse med selvtillid og få det bedste resultat.
En pressemeddelelse er et officielt skriftligt dokument, som en virksomhed eller organisation sender til journalister, redaktioner og medier for at fortælle om en nyhed. Det er ikke reklame. Det er ikke en annonce. Det er en nyhedsformidling, der opfordrer pressen til at skrive om din historie på egne præmisser.
Forskellen på en pressemeddelelse og reklame er vigtig at forstå. Reklame er betalt kommunikation, hvor du selv styrer budskabet fuldt ud. En pressemeddelelse er derimod en invitation til journalisten om at vurdere, om din nyhed er interessant nok til at bringe videre til læserne. Det betyder, at journalisten beslutter, hvad der skrives, og om nyheden overhovedet bruges.
Når du sender en pressemeddelelse, forventer modtageren at finde en reel nyhed. Journalister og redaktioner modtager mange henvendelser hver dag, og de scanner hurtigt for nyhedsværdi, relevans og brugbarhed. Dit indhold skal besvare spørgsmålet: “Hvorfor er dette relevant for vores læsere netop nu?”
Du bør sende en pressemeddelelse, når du har noget nyt og relevant at fortælle, som kan interessere andre end dig selv. Nyhedsværdi er det afgørende kriterium. Det handler ikke om, hvad der er vigtigt for din virksomhed internt, men om hvad der er interessant for journalistens målgruppe.
En god tommelfingerregel er at spørge: “Ville en journalist bringe denne nyhed, selv hvis jeg ikke var involveret?” Hvis svaret er ja, har du sandsynligvis en stærk nyhed. Hvis svaret er nej, bør du overveje, om du har den rigtige vinkel, eller om nyheden reelt er klar til at blive sendt ud.
Det er bedre at sende færre, men stærke pressemeddelelser end mange svage. Journalister husker afsendere, som konsekvent leverer relevant indhold, og de begynder at se frem til at høre fra dem.
Nogle typer nyheder egner sig klart bedre til pressemeddelelser end andre. Her er konkrete eksempler på situationer med reel nyhedsværdi:
En professionel pressemeddelelse følger en fast struktur, som journalister genkender og sætter pris på. Strukturen gør det hurtigt at vurdere, om nyheden er relevant, og hvad den handler om. Hvis du afviger meget fra strukturen, risikerer du, at din pressemeddelelse bliver overset, selvom indholdet er godt.
De grundlæggende elementer i en pressemeddelelse er: overskrift, underrubrik, første afsnit, brødtekst, citat, faktaboks og kontaktoplysninger. Hvert element spiller en bestemt rolle, og tilsammen giver de journalisten alt, hvad han eller hun behøver for at beslutte sig og skrive en artikel.
Overskriften er det første, journalisten ser. Den skal være faktuel, konkret og rubrikmæssig, altså skrevet, som om det allerede var en avisoverskrift. Undgå salgssprog og superlativerne. Skriv i stedet det, der faktisk sker.
En god overskrift besvarer det vigtigste spørgsmål med få ord. “Dansk softwarevirksomhed runder 100.000 brugere” er langt stærkere end “Spændende milepæl for innovative teknologivirksomhed”. Vær specifik, og drop de tomme ord. Overskriften bør typisk fylde en til to linjer og aldrig overstige 10-12 ord.
Underrubrikken uddyber overskriften en smule og giver journalisten lidt mere kontekst. Den fungerer som bro mellem overskriften og brødteksten og bør tilføje nye oplysninger frem for blot at gentage overskriften med andre ord.
Første afsnit følger princippet om den omvendte pyramide. Det betyder, at du starter med de vigtigste oplysninger og arbejder dig ned mod de mindst vigtige. Første afsnit skal besvare fire grundlæggende spørgsmål: hvad sker der, hvornår sker det, hvem er involveret, og hvorfor er det relevant? Hvis journalisten kun læser dette afsnit, skal han eller hun forstå hele nyheden.
Den omvendte pyramide stammer fra den klassiske journalistiske tradition og er stadig den mest effektive struktur, fordi den respekterer læserens og journalistens tid. Placer altid de vigtigste facts øverst.
Et godt citat tilføjer et menneskeligt perspektiv til nyheden. Det bør komme fra en relevant person i din organisation, fx direktøren eller en ekspert, og det skal sige noget, som ikke allerede er sagt i brødteksten. Et citat kan give journalisten en færdig sætning til artiklen, hvilket gør din pressemeddelelse mere brugbar.
Faktaboksen er dit sted til at give kortfattet baggrundsinformation om virksomheden. Her placerer du oplysninger som stiftelsesår, antal ansatte, omsætning eller links til hjemmeside. Det er ikke reklameplads, men ren faktuel information, der hjælper journalisten med at forstå konteksten.
Kontaktoplysninger er uundværlige. Angiv altid navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse på den person, journalisten kan kontakte for yderligere information eller et interview. Mange gode nyheder når aldrig at blive brugt, fordi journalisten ikke kan få fat i nogen til at bekræfte detaljerne.
Brug nedenstående skabelon som udgangspunkt, når du skriver din næste pressemeddelelse. Erstat placeholders med dit eget indhold.
TIL PRESSEN / PRESSEMEDDELELSE
Dato: [Dato for udsendelse]
[OVERSKRIFT: Faktuel og konkret – max 10-12 ord]
[Underrubrik: Uddyb overskriften med én supplerende oplysning – max 20-25 ord]
[By], [Dato] – [Første afsnit: Beskriv hvad, hvornår, hvem og hvorfor på 3-4 sætninger. Brug den omvendte pyramide og kom direkte til sagen.]
[Andet afsnit: Uddyb nyheden med baggrund, kontekst eller yderligere detaljer. Hold sproget enkelt og faktabaseret.]
[Tredje afsnit: Tilføj relevante tal, resultater eller perspektiver, der understøtter nyheden.]
Citat:
“[Citat fra direktør eller relevant person i organisationen. Citatet skal tilføje perspektiv, ikke gentage fakta.]” siger [Navn, Titel, Virksomhed].
Om [Virksomhedsnavn]:
[2-3 sætninger med faktuel baggrundsinformation om virksomheden. Stiftelsesår, kerneydelse og evt. størrelse.]
Kontakt:
Navn: [Fulde navn]
Titel: [Jobtitel]
Telefon: [Telefonnummer]
E-mail: [E-mailadresse]
Hjemmeside: [URL]
Når pressemeddelelsen er skrevet, handler det om at sende den rigtigt. Format og timing spiller en større rolle, end mange tror. En velskrevet pressemeddelelse kan stadig gå tabt, hvis den sendes til de forkerte modtagere eller på det forkerte tidspunkt.
Pressemeddelelsen bør fylde mellem 400 og 600 ord. Det er langt nok til at fortælle hele historien og kort nok til, at journalisten hurtigt kan skimme den. Undgå vedhæftede Word-dokumenter, hvis du kan. Skriv pressemeddelelsen direkte i e-mailens brødtekst, og tilføj eventuelt en PDF som supplement.
Når det gælder afsendelsestidspunkt, er tirsdage, onsdage og torsdage mellem kl. 8 og kl. 10 om morgenen generelt det bedste valg. Journalister er i gang med at planlægge dagens og ugens dækning i dette tidsrum, og din nyhed har størst chance for at blive bemærket. Undgå at sende fredag eftermiddag eller mandag morgen, da disse tidspunkter typisk er præget af enten travlhed eller stor e-mailmængde.
Vælg dine modtagere med omhu frem for at sende til alle på en gang. En målrettet pressemeddelelse til ti relevante journalister giver næsten altid bedre resultater end en masseudsendelse til hundrede. Find ud af, hvilke journalister der dækker din branche, og send kun til dem, for hvem nyheden er relevant.
Pressemeddelelse.dk er en dansk platform for pressedistribution, relanceret 2. september 2026. Vi sender til 950+ verificerede danske redaktioner — dagblade, ugeaviser, fagblade, radio, tv, podcasts og nyhedsbureauer. Kartoteket rummer 1.256 adresser i alt; de øvrige er taget ud undervejs, fordi mailserveren afviste dem, mediet er ophørt, afdelingen er nedlagt, eller samme redaktion lå under flere navne. Tallene er målt 1. oktober 2026.
Det er gratis at oprette en konto. Før du kan udgive, beder vi om dit CVR-nummer, som vi slår op i registret — det holder platformen fri for falske afsendere, og din branche kommer automatisk med derfra i stedet for at blive gættet ud fra emneord. Med en gratis konto kan du udgive på sitet; skal pressemeddelelsen også sendes ud til redaktionerne, kræver det en betalt plan. De aktuelle priser står på pressemeddelelse.dk/priser.
En af de stærke funktioner på Pressemeddelelse.dk er muligheden for at integrere multimedier direkte i din pressemeddelelse. Det kan være billeder, audio, logoer eller links til videoer, som gør indholdet mere visuelt og lettere for journalister at bruge direkte. Du kan også målrette din udsendelse mod specifikke brancher og kategorier, så du ikke spilder din nyhed på modtagere, der ikke er relevante.
Hver udgivelse får sin egen permanente adresse og ligger samlet i dit eget presserum sammen med dine øvrige nyheder. Siden bliver indekseret af Google, så pressemeddelelsen kan findes på dit firmanavn længe efter, mailen er glemt i indbakken. Udsendelsen rækker dage; siden bliver liggende.
Mange pressemeddelelser når aldrig at blive brugt, ikke fordi nyheden er dårlig, men fordi de indeholder fejl, der hurtigt får journalister til at trykke slet. Her er de typiske faldgruber:
Manglende nyhedsværdi: Det er den hyppigste fejl. Interne milepæle, jubilæer uden bredere relevans eller interne omstruktureringer er sjældent interessante for omverdenen. Stil altid spørgsmålet: “Hvorfor er dette interessant for journalistens læsere?”
Reklamesprog: Ord som “unik”, “revolutionerende”, “banebrydende” og “markedsledende” er advarselssignaler for journalister. En pressemeddelelse skal lyde som en nyhed, ikke som en reklame.
For lange tekster: En pressemeddelelse på over 700-800 ord mister typisk læserens opmærksomhed. Hold dig til det vigtige og skær resten væk.
Forkert modtagerliste: At sende en pressemeddelelse om et lokalt byggeprojekt til landsdækkende erhvervsmedier er spild af begge parters tid. Gør dit hjemmearbejde og find de journalister, der faktisk dækker dit emne.
Manglende kontaktoplysninger: Journalister har brug for at kunne stille opfølgende spørgsmål. Uden et navn og et telefonnummer er pressemeddelelsen svær at arbejde videre med.
Dårlig timing: At sende til pressede redaktioner fredag eftermiddag eller midt i en stor nyhedsuge reducerer chancen for dækning markant.
At udsende en pressemeddelelse behøver ikke være kompliceret. Når du kender strukturen, kender du nyhedsværdien og vælger de rigtige modtagere, er du allerede foran størstedelen af dem, der sender pressemeddelelser uden den nødvendige forberedelse.
Brug skabelonen i denne guide som startpunkt, skriv en konkret og faktuel overskrift, og sørg for, at første afsnit besvarer de vigtige spørgsmål. Husk at vedhæfte kontaktoplysninger og evt. billeder, og send på et tidspunkt, hvor journalisterne er klar til at modtage nyt.
Vil du sende din næste pressemeddelelse til de danske redaktioner, kan du oprette en konto på Pressemeddelelse.dk. Du skriver pressemeddelelsen i formularen, vælger branche og mediegrupper — der er 61 at vælge imellem — og kan fravælge enkelte medier, du ikke ønsker at sende til.
Hvad koster det at udsende en pressemeddelelse via Pressemeddelelse.dk?
Det er gratis at oprette en konto og udgive din pressemeddelelse på Pressemeddelelse.dk, og hver virksomhed kan få én gratis udsendelse til op til 3 brancher og 20 medier. Faste udsendelser til redaktionerne kræver en betalt plan. De aktuelle priser står på pressemeddelelse.dk/priser.
Hvor lang bør en pressemeddelelse være?
En pressemeddelelse bør typisk fylde mellem 400 og 600 ord. Det er langt nok til at fortælle hele historien og kort nok til, at journalisten hurtigt kan vurdere og bruge indholdet.
Hvornår på dagen er det bedst at sende en pressemeddelelse?
De bedste tidspunkter er tirsdage, onsdage og torsdage mellem kl. 8 og kl. 10 om morgenen. Journalister planlægger dagens dækning i dette tidsrum, og din nyhed har størst chance for at blive set.
Hvad er forskellen på en pressemeddelelse og en annonce?
En annonce er betalt kommunikation, hvor du selv styrer budskab og placering. En pressemeddelelse er en uopfordret nyhedsformidling til journalister, der selv beslutter, om de vil bringe historien. Du betaler ikke for redaktionel dækning.
Kan alle virksomheder udsende pressemeddelelser, eller kræver det et PR-bureau?
Alle virksomheder kan udsende pressemeddelelser. Du behøver ikke et PR-bureau, selvom det kan hjælpe. Med den rette struktur, en god nyhed og en platform som Pressemeddelelse.dk kan du klare det selv fra dag ét.
Hvordan ved jeg, om min nyhed har nok nyhedsværdi til en pressemeddelelse?
Spørg dig selv: “Ville en journalist skrive om dette, selv hvis jeg ikke bad om det?” Og: “Påvirker dette nogen uden for min virksomhed?” Hvis svaret er ja på begge, har du sandsynligvis en nyhed med reel nyhedsværdi.
Hvilke medier modtager pressemeddelelser distribueret via Pressemeddelelse.dk?
Vi sender til 950+ verificerede danske redaktioner fordelt på 61 mediegrupper — fra erhvervs- og forbrugerredaktioner til bygge og anlæg, fødevarer, kultur og lokalaviser. Du vælger selv, hvilke grupper din udsendelse skal ramme, og kan fravælge enkelte medier.
Hvad er en presseudsendelse?
En presseudsendelse er, når en pressemeddelelse sendes ud til en række medier på én gang. Pressemeddelelsen er teksten, udsendelsen er distributionen. Udtrykkene udsend pressemeddelelse, udsendelse af pressemeddelelser og presseudsendelse dækker alle over det samme.
Hvordan sender man en pressemeddelelse ud til medierne?
Enten sender du den selv til de journalister, du kender, eller også bruger du en platform, der har en medieliste. På Pressemeddelelse.dk opretter du pressemeddelelsen, vælger mediegrupper og eventuelt enkelte medier, og så sendes den til redaktionerne. Bagefter kan du se åbninger og klik pr. medie.
Kan jeg sende billeder, video og lyd med?
Ja. Et fremhævet billede med billedtekst og fotokreditering kan bruges på alle planer. Afhængigt af plan kan du også tilføje flere billeder, video, lyd og dokumenter. Det gør det lettere for redaktionen at bruge historien.