PRESSEMEDDELELSE – En æra er forbi i LSV Group og en ny spændende begynder

Efter næsten 25 års parløb på forskellig vis i erhvervslivet, skal Kion Schmeltzer og jeg starte nye spændende kapitler i vores karriere – men hver for sig. En fremtid som vi begge ser frem til og er helt enige om, men som kommer på en lidt trist baggrund.

Danmark er ved at genåbne, og selvom meget med tiden vil komme til at ligne det vi kendte fra før COVID19 gjorde sit indtog i hele verden, vil meget også være forandret. I LSV Group har Kion og jeg, ligesom alle andre, gennem det seneste år oplevet hvordan fokus og prioritering i erhvervslivet har ændret sig. Nye døre og nye muligheder dukkede heldigvis hurtigt op, men andre blev sat ud af spil eller forsvandt helt.

PRESSEMEDDELELSE – En æra er forbi i LSV Group og en ny spændende begynder

Det har betydet at vi i LSV Group tog vores egen medicin og kiggede indad for at sikre den optimale løsning for såvel kunder, som medarbejdere og markedskræfterne. Det er derfor med både vemod og glæde, at Kion Schmeltzer den 1.maj 2021 fortsætter sit imponerede undervisningsvirke som partner i LEAN Akademiet. LEAN Akademiet har i dag Danmarks bedste LEAN kurser, og vil nu udvide og styrke deres position i markedet yderligere, bl.a. med Kion som skal være manden der tilfører professionel og international Six Sigma til det brede udvalg af allerede eksisterende kurser og uddannelser. ”A match made in heaven”, men vi kommer til at savne Kion og hans uudtømmelige energi, viden og passion for LEAN Six Sigma universet. Tak for 13 gode år, der uden tvivl har været en signifikant æra i LSV Groups historie.

PRESSEMEDDELELSE – En æra er forbi i LSV Group og en ny spændende begynder

LSV Group vil fremadrettet med deres mange års tunge konsulent erfaring, som betroede rådgivere for ledelse og direktion på strategisk niveau, lægge alle vores kræfter i at imødekomme den stigende efterspørgsel der i markedet, for såvel produkt- og drifts- som forretningsudvikling.

Det vil som i de foregående 15 år blive med lige dele fokus på kunder, medarbejdere og bundlinjen. Nye ledelsesparadigmer har længe været på vej, men er nu mere end nogen sinde, afgørende for hvordan virksomhederne vil klare sig fremadrettet i den globale og nu næsten fuldstændig digitale konkurrence.

LSV Group vil gøre en ekstraordinær indsat for at styrke og udvide dansk erhvervslivs position i den nye virkelighed, med et hold af dybt kompetente og fagligt meget velfunderede specialister, der både kan operere hver for sig på deres felt, men som sammen også kan udgøre hele det hold en virksomhed har brug for ved større strategi, forandrings- og udviklingsprojekter.

I næste uge vil vi løfte sløret endnu mere for hvad fremtiden bringer for LSV Group, og vi glæder os til de fortsatte og fremtidige samarbejder med alle de virksomheder der har et ønske om at styrke deres position, fastholde høj kvalitet og holde konkurrenterne rentabelt fra døren.

PRESSEMEDDELELSE – En æra er forbi i LSV Group og en ny spændende begynder

Kilde / Logo / Foto: LSV Group A/S

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen