Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - 1.072 job gik tabt ved konkurser i oktober

5. november 2026
·
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

151 aktive virksomheder gik konkurs i oktober, korrigeret for sæsonudsving, 2,6 pct. færre end i september. Konkurserne medførte 1.072 tabte fuldtidsjob i faktiske tal, 17 pct. flere end måneden før.

I januar-oktober gik 7.698 job tabt ved konkurser. Bygge og anlæg stod for 22 pct. af jobtabet, mens Region Hovedstaden tegnede sig for 27 pct. af de tabte job i oktober.

Der var 151 erklærede konkurser i oktober blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, hvilket svarer til et fald på 2,6 pct. sammenlignet med september. Konkurserne medførte 1.072 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 17 pct. flere end i september. I perioden august-oktober var antallet af konkurser i aktive virksomheder 1,3 pct. højere end i perioden maj-juli, mens jobtabet var 1,4 pct. lavere.

Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret og trend samt konkursramte fuldtidsjob

Kilde: www.statistikbanken.dk/konk3 og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken

Bygge og anlæg står for den største andel af de tabte job

I perioden januar til oktober 2026 gik 7.698 job tabt som følge af konkurser i aktive virksomheder. Bygge og anlæg udgjorde den største andel af de tabte job med 22 pct. Andelen er faldet siden 2022, hvor branchegruppen stod for 31 pct. af alle tabte job i samme periode. Omvendt står rådgivning og forretningsservice for en større andel end tidligere. Branchegruppen udgjorde 15 pct. af de tabte job i perioden januar til oktober 2024 mod 20 pct. i 2026. Også industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed udgør en større andel af tabte job end tidligere. Andelen er steget fra 8 pct. i 2022 til 15 pct. i 2026. Til sammenligning har andelene inden for transport og detailhandel været forholdsvis stabile. Transport stod for 7 pct. i 2022 mod 9 pct. i 2026, mens detailhandelens andel faldt fra 8 pct. i 2022 til 7 pct. i 2026.

Fordelingen af tabte job ved konkurser i aktive virksomheder på udvalgte branchegrupper. Januar- oktober 2022-2026

Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken.

Erklærede konkurser i oktober i faktiske tal

Der var i alt 877 erklærede konkurser i oktober opgjort i faktiske tal. Heraf var 209 eller 24 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 668 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning.

27 pct. af de tabte job i oktober var i Region Hovedstaden

Der blev tabt 1.072 job ved de 877 erklærede konkurser i oktober mod 916 tabte job i september. I perioden august-oktober blev i alt 2.334 job ramt af konkurs mod 2.368 job i den foregående tremåneders periode. Region Hovedstaden stod for 27 pct. af de tabte job i oktober, mens Region Midtjylland stod for 21 pct., Region Syddanmark stod for 10 pct., Region Sjælland stod for 20 pct. og Region Nordjylland for 23 pct.

Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.

20252026
Okt.Nov.Dec.Jan.Feb.Mar.Apr.MajJuniJuliAug.Sep.Okt.
antal konkurser
Sæsonkorrigerede i alt534531511477476463454442470400480546515
Heraf i aktive virksomheder191196173171163172158153160137149155151
Faktiske i alt896928492372388469377391370292290641877
Landbrug, skovbrug og fiskeri01614326440358
Industri, forsyning og råstofindvinding38303013182321222411181534
Byggeri og anlæg14912457598075666575474791114
Handel, transport, overnatning og restauranter232241147109112138100102867069175202
IT og medier3944212215238151818113450
Finansiering og forsikring2292541145571746585595953158247
Handel, udlejning og administration af ejendomme30332313161826111713153732
Rådgivning og forretningsservice11912962715381626162495794132
Offentlig forvaltning, undervisning og sundhed16207310106951241315
Kultur, fritid, autoreparation og anden service44373023102517162013131943
Hovedstaden473453213158163195175170179117131311495
Sjælland16214167396948505155494092108
Syddanmark8410689476288466341433789100
Midtjylland1331551028762997180655352122140
Nordjylland44732141323935273030302734
antal tabte fuldtidsjob
I alt9187439427406448307829717366613469161072
Hovedstaden367289515364169250235107303323136346287
Sjælland14584895310011026176146892075213
Syddanmark10513111914019120415542115310968249111
Midtjylland2061631861191521661142329699102178220
Nordjylland95763364321002523538412068241

Kilde: www.statistikbanken.dk/konk3, konk25, konk8 og egne beregninger.

For yderligere information:

Eva Kjær Ohms, tlf. 23 62 80 44 · Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91

KILDE: Danmarks Statistik, «Færre konkurser, men flere tabte job i oktober», Nyt nr. 280, 5. november 2026 – www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53411. ILLUSTRATION: AI-genereret af Pressemeddelelse.dk.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Danmarks Statistik.

Følg Danmarks Statistik

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

5. november 2026
En virksomhedsfilm skal passe til både modtageren og den situation, hvor den bliver set. En opgave for Unifeeder viser, hvordan arbejdet med målgruppe og…
5. november 2026
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu…
5. november 2026
Alchemist i København blev natten til torsdag dansk tid hædret som nr. 3 på listen over verdens bedste restauranter ved en prisceremoni i Lima, Peru. "Jeg er…