Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: 119 danske medaljer i 2019

29. december 2019
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Danske atleter vandt 119 medaljer ved EM, European Games og VM i 2019. Det er tre færre end i 2015, som har samme turnus i internationale mesterskaber og derfor bruges som sammenligningsgrundlag.

I sommer-olympiske discipliner blev det til 12 VM-medaljer, heraf tre af guld, forud for OL i Tokyo i 2020. Fire atleter var på tidspunktet udtaget til OL.

Igen i 2019 leverede danske atleter flotte præstationer ved internationale mesterskaber rundt om i verden. Bundlinjen lyder på 119 EM-, European Games- og VM-medaljer.

Sejleren Anne-Marie Rindom vandt i 2019 både EM- og VM-guld. Fotokredit: Flemming Ø. Pedersen / Dansk Sejlunion.

Der er hård kamp om medaljerne i international eliteidræt, men alligevel lykkedes det 119 gange danske atleter at træde op på medaljeskamlen ved European Games, EM og VM. Det er tæt på status quo i forhold til 2015, der har samme turnus i internationale mesterskaber og dermed er det mest sammenlignelige år. Her vandt danske atleter 122 European Games-, EM- og VM-medaljer.

”Stor cadeau til de danske eliteatleter. Danmark fik sin første mandlige verdensmester i landevejscykling, håndboldherrerne skabte en folkefest, da de suverænt vandt VM på hjemmebane, og Anne-Marie Rindom sejlede sig både til EM- og VM-guld. Desuden har en række atleter i mindre profilerede idrætsgrene gjort det rigtig godt og hentet metal hjem. Danmarks atleter gør det godt, og de gør det godt i mange forskellige idrætsgrene. Det kan vi være stolte over i Danmark,” siger Søren Simonsen, der er leder i Team Talent og Elite i DIF.

OL i Tokyo 2020

Når 2019 går på hæld, er det oplagt at rette øjnene mod OL i Tokyo i 2020 og kigge på, hvordan det er gået i det forgangne år. Her vandt Danmark 12 VM-medaljer i sommer-olympiske discipliner, og tre gange blev det til guld.

”Jeg ser fortrøstningsfuldt frem mod OL i Tokyo 2020, for vi har mange spændende navne, som præsterer flot, når der afholdes VM’er. Man kan dog ikke sætte lighedstegn mellem VM og OL, for OL er en større scene end et VM, og presset og konkurrencen er større,” siger Søren Simonsen, der også er chef de mission for den danske OL-delegation.

Han fortsætter:

”Det er endnu for tidligt at komme med en dansk medaljemålsætning for OL i Tokyo, for der er stadig mange ubekendte, og lige nu er blot fire atleter udtaget til OL. Det er dog stensikkert, at vi sammen med Team Danmark, forbundene og vores partnere vil arbejde stenhårdt i de næste lidt over 200 dage og gøre vores bedste for at optimere rammerne for atleterne, så de kan præstere bedst muligt, når ilden tændes i Tokyo.”

Til OL i Rio i 2020 sprængte det danske OL-hold rammerne og vandt rekordmange medaljer. Slutresultatet lød på 15 OL-medaljer. I 2009 vandt Danmark ni OL-medaljer i London, mens det blev til syv OL-medaljer i Beijing i 2008.

Se den danske medaljestatistik.

PRESSEMEDDELELSE: 119 danske medaljer i 2019

Kilde / Logo / Foto: Danmarks Idrætsforbund

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Danmarks Idrætsforbund.

Følg Danmarks Idrætsforbund

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…