Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - 700 unge og 1.000 forældre sætter kurs mod fremtidens uddannelser

2. november 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Uddannelsesmessen 2026 i Hjørring samler 5. november omkring 700 elever fra 8. klasse, som møder ungdomsuddannelser, frie fagskoler og virksomheder i Hallen, Park Vendia.

Senere åbnes messen for elever og forældre fra 8.-10. klasse. Her forventes omkring 1.000 deltagere til Åbent Hus. Messen er en del af Ungegarantien i Hjørring Kommune og skal give unge indblik i uddannelsesveje og jobmuligheder.

Den 5. november samles ungdomsuddannelser, virksomheder, elever og forældre til den årlige Uddannelsesmesse i Hjørring. Her skal unge mennesker inspireres til at blive nysgerrige på deres fremtidsmuligheder gennem møder, dialog og konkrete erfaringer.

Når dørene åbner til Uddannelsesmessen 2026 i Hallen, Park Vendia, vil omkring 700 elever fra kommunens 8. klasser besøge messen i løbet af dagen. Her møder de ungdomsuddannelser, frie fagskoler og virksomheder, som står klar til at fortælle om uddannelsesveje, jobmuligheder og livet som elev, lærling eller medarbejder.

Messen er en del af Ungegarantien og bygger på principperne om karrierelæring, hvor unge lærer at udforske egne interesser, kompetencer og muligheder gennem konkrete møder med virkeligheden.

Uddannelsesmessen giver de unge mulighed for at møde både uddannelser og virksomheder ansigt til ansigt. Når de får lov til at stille spørgsmål, prøve ting af og tale med elever, lærlinge og fagfolk, bliver uddannelse og arbejdsliv langt mere konkret. Det er netop dét, karrierelæring handler om, siger John Windbirk, Erhvervsplaymaker i Hjørring Kommune.

Uddannelse og arbejdsliv i øjenhøjde

Forud for messen har eleverne arbejdet med egne styrker, interesser og drømme sammen med uddannelses- og erhvervsvejledere. På selve dagen besøger eleverne messen i hold, hvor de guides rundt mellem standene og møder både uddannelsesinstitutioner og virksomheder gennem dialog og hands-on aktiviteter.

Virksomhederne bidrager blandt andet med konkrete eksempler på fag og jobfunktioner, så eleverne kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde som eksempelvis elektriker, tømrer, sygeplejerske, kontorassistent eller inden for en lang række andre erhverv.

Noget af det, eleverne ofte fremhæver som det mest værdifulde, er mødet med andre unge. Når de taler med elever på ungdomsuddannelserne eller lærlinge i virksomhederne, får de et ærligt indblik i hverdagen og kan spejle sig i nogen, der for nylig har stået over for de samme valg. Det gør uddannelsesmulighederne mere konkrete og lettere at forholde sig til, siger Nana Gade, Uddannelses- og Erhvervsvejleder i Hjørring Kommune.

Stor opbakning fra forældrene

Sidst på dagen åbnes messen for elever og forældre fra 8.-10. klasse. Her forventes omkring 1.000 deltagere, som får mulighed for sammen at udforske uddannelsesmulighederne og tale med vejledere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

For arrangørerne er forældrenes deltagelse en vigtig del af konceptet.

Forældre er blandt de vigtigste sparringspartnere, når unge skal vælge uddannelse. Derfor er det afgørende, at forældrene også får indsigt i de mange muligheder og kan være med til at stille spørgsmål, udfordre forestillinger og støtte de unge i at finde den vej, der passer bedst til dem, siger John Windbirk.

Fakta

  • Uddannelsesmessen 2026 afholdes torsdag den 5. november i Hallen, Park Vendia.
  • Omkring 700 elever fra 8. årgang besøger messen i skoletiden.
  • Omkring 1.000 forældre og unge forventes til Åbent Hus-arrangementet.
  • Eleverne møder både ungdomsuddannelser, frie fagskoler og virksomheder.
  • Uddannelsesmessen er en del af Ungegarantien i Hjørring Kommune.

For yderligere information:

Hjørring Kommune

KILDE / LOGO / FOTO: Hjørring Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Hjørring Kommune.

Følg Hjørring Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

2. november 2026
1. december overtager Mads Vilstrup Hoeg ansvaret for Hærvejsskolen, når han begynder som ny skoleleder. Den 57-årige skoleleder kommer fra et job som…
2. november 2026
Billund Lufthavn går vinteren i møde med fremgang i både passagertrafik og luftfragt. Mere end 2,5 millioner passagerer har rejst gennem lufthavnen i årets…
2. november 2026
Vinteren er på vej – er din bil klar? Mobility Denmark opfordrer bilisterne til at skifte til vinterdæk, før glatføret sætter ind. Når temperaturen falder, og…