Dagens dom i Stigsborg-sagen er i overensstemmelse med kommunens forventninger om en frifindelse.
I dag faldt der dom i Stigsborg-sagen, hvor den lokale developervirksomhed Calum A/S har stævnet Aalborg Kommune vedr. udnyttelse af en byggegrund på Stigsborg Havnefront. Aalborg Kommune har gennem hele forløbet afvist sagen som ubegrundet, og det glæder derfor kommunaldirektør Christian Roslev, at dommen er blevet som forventet:
Sagens kerne er en grund, som er en del af et areal på Stigsborg Havnefront ved Limfjorden, der skal huse et af landets store byudviklingsprojekter, der omfatter både skole, erhvervsbyggeri og boliger til op mod 8.000 beboere. Stridsspørgsmålet vedrører et kortfattet og håndskrevet notat fra 27. juni 2005 underskrevet af Aalborg Kommunes daværende borgmester Henning G. Jensen og daværende rådmand for teknik og miljø Henrik Thomsen vedr. førnævnte grund. Sagsøger Calum A/S ejer en bagvedliggende grund og ønsker ikke den omstridte grund bebygget, da et byggeri potentielt set kan tage en del af udsigten over Limfjorden.
Kommunaldirektør Christian Roslev, Aalborg Kommune, telefon 9931 1505 og christian.roslev@aalborg.dk.

Kilde / Logo: Aalborg Kommune
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Aalborg Kommune.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.