Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Aalborg Kommune indfører ny betalingsmulighed på parkeringsområdet

12. november 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Aalborg Kommune indfører i november en QR-baseret betalingsløsning for parkering i et forsøgsområde i Øgadekvarteret. Her opstilles 11 skilte, som giver adgang til en digital betalingsautomat via mobilen.

Kommunen har 48 fysiske automater, der er dyre at drifte og vedligeholde. Betaling i de fysiske automater bevares, og ordningen kan senere udvides til kommunens øvrige betalingspladser.

De digitale p-automater giver kortere afstand til betaling, ligesom borgerne slipper for at stå i kø ved en betalingsautomat. I første omgang bliver det en mulighed i et forsøgsområde.

Det bliver lettere at betale for parkeringen, når Aalborg Kommune indfører en ny betalingsmulighed for de offentlige parkeringspladser. Den nye ordning indføres i første omgang i november i et forsøgsområde i Øgadekvarteret, hvor der opstilles 11 skilte med en QR-kode, men på sigt skal ordningen udvides til resten af kommunens betalingspladser.

Scan med mobilen

Aalborg er den første kommune med løsningen, der fungerer på den måde, at der opsættes skilte, med en QR-kode i stort format, der kan scannes med mobiltelefonen. På den måde får man adgang til den digitale betalingsautomat, hvor man kan betale og indtaste bilens registreringsnummer.

"Vi gør det nemmere og hurtigere at betale for parkering med den nye løsning. Betalingen kan ske via mobilen uden, at borgerne skal lede efter en betalingsautomat eller stå i kø til betaling. De får en mere fleksibel og tilgængelig løsning," siger rådmand for Teknik og Miljø, Peter Lindholt.

Dyrt at drifte automater

Baggrunden for løsningen er, at det i dag er dyrt at drifte og vedligeholde de fysiske betalingsautomater, som kommunen har 48 af. Samtidig koster det omkring 100.000 kr. at opsætte en ny fysisk betalingsautomat i nye betalingsområder. Til gengæld er den nye virtuelle parkeringsautomat meget billig at opsætte, og det betyder, at der kan sættes betydeligt flere op, så der er kortere afstand til betaling, ligesom muligheden bliver mere synlig. Bilisterne kan på den måde tage automaten med under armen og slippe for at stå i kø. Desuden er det gratis at anvende den nye løsning, når parkeringen skal betales, hvor andre parkeringsapps opkræver et gebyr for brugen.

Traditionel betaling

Hvis man ikke har en smartphone, kan der stadig betales i de fysiske automater. På de nye skilte vil der stå, hvor man kan finde den nærmeste fysiske betalingsautomat. I dag er der stadig en stor andel af borgerne, der anvender betalingsautomaterne.

"Vi vil gerne give en bedre service på området, men vi vil også sikre, at de borgere, der ikke har en smartphone, fortsat kan betale for parkeringen ved en fysisk betalingsautomat", siger rådmand for Teknik og Miljø, Peter Lindholt.

For yderligere information:

Chef for Center for Parkering, Vagt og Service i Teknik og Miljø, Frode Nielsen på tlf: 9931 7245

Aalborg Kommune

KILDE / LOGO / FOTO: Aalborg Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Aalborg Kommune.

Følg Aalborg Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

12. november 2026
Mellem landsbyerne Dalby og Mesinge på Hindsholm er Naturstyrelsen i gang med planlægningen af et nyt skovrejsningsprojekt. Det kommende skovlandskab strækker…
12. november 2026
Ny rapport viser, at den danske samfundskontrakt fortsat står stærkt, men afslører også at samfundet udvikler sig med nye udfordringer til følge. Deloitte og…
12. november 2026
Togdriften har i årets første ni måneder været udfordret særligt for Fjern- & Regionaltog. DSB har stor fokus på at styrke punktligheden og sikre bedre…