Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Afklaringspladser skal sikre bedre socialfaglig hjælp efter en indlæggelse i psykiatrien

8. oktober 2026
·
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Regeringen fremsætter et lovforslag, der skal forpligte kommunerne til at tilbyde afklaringspladser til personer, der udskrives fra sygehuspsykiatrien og har behov for socialfaglig støtte.

Mere end hver fjerde vender tilbage med behov for akut hjælp inden for 30 dage. Der afsættes 129,2 mio. kr. i 2027 og derefter 181,9 mio. kr. årligt. Lovforslaget skal førstebehandles 6. november.

Mere end hver fjerde, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, kommer tilbage med behov for akut hjælp inden for 30 dage. Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin fremsætter i dag et lovforslag, der forpligter kommunerne til at tilbyde såkaldte afklaringspladser til personer, der udskrives fra sygehuspsykiatrien.

Når man bliver udskrevet fra psykiatrien, er behovet for hjælp ikke nødvendigvis altid slut. Så hvis der ikke er en god overgang til den nødvendige socialfaglige hjælp, kan man efter en indlæggelse i psykiatrien ende i et tomrum uden den støtte, man har brug for. Det kan forværre situationen og øge risikoen for genindlæggelse.

Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der forpligter kommunerne til at oprette såkaldte afklaringspladser. Det skal skabe en bedre sammenhæng mellem sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien, så borgere, der er vurderet til at have behov for socialfaglig støtte, bliver grebet bedre, når de udskrives fra sygehuspsykiatrien. Efter en indlæggelse vil der med afklaringspladserne være bedre muligheder for at finde ud af, hvilke sociale indsatser, der bedst imødekommer borgerens behov for støtte. Det kan eksempelvis være bostøtte i eget hjem eller et midlertidigt eller varigt ophold på et botilbud.

Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin siger:

”Når man bliver udskrevet fra sygehuspsykiatrien står man ofte et sårbart sted. Og der skal man ikke overlades til sig selv. Det er vigtigt, at vi griber dem, der har brug for socialfaglig hjælp efter en indlæggelse, og som ikke oplever at få hjælp i dag. Afklaringspladserne skal netop sikre, at vi giver de mennesker et sikkert sted at være, mens man bliver klogere på, hvilken hjælp, der er behov for.”

Lovforslaget følger op på aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 19. maj 2025.

Der afsættes 129,2 mio. kr. i 2027 og derefter 181,9 mio. kr. årligt i varige midler til afklaringspladser.

Lovforslaget skal 1. behandles d. 6. november.

For yderligere information:

Socialministeriet, 41 85 13 60, presse@sm.dk

KILDE / LOGO: Socialministeriet. ILLUSTRATION: AI-genereret af Pressemeddelelse.dk.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Socialministeriet.

Følg Socialministeriet

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

8. oktober 2026
Århus Charter kan endnu en gang kalde sig Danmarks Bedste Charterarrangør. Ved Danish Travel Awards 2026 blev det aarhusianske rejseselskab kåret som vinder af…
8. oktober 2026
Kolding Kommune modtager et stort bidrag fra Nordea-fonden, der står bag Danmarks Naturstier. Bidraget skal gå til en kystnær vandrerute, der skal forbinde…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
8. oktober 2026
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft…