Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Borgerforslag om grise runder 100.000 underskrifter før behandling i Folketinget

28. oktober 2026
·
Onsdag starter behandlingen af det mest underskrevne borgerforslag, der vil forbedre forholdene for grisene
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Et borgerforslag om bedre forhold for danske grise har rundet 100.000 støtter og behandles onsdag i Folketinget. Det er det første forslag siden ordningen blev indført i 2018, der har fået opbakning fra flere end 100.000.

Forslaget omfatter forbud mod halekupering og fiksering af søer samt avl efter store kuld. Det lægger også op til mere plads og rodemateriale til grisene.

Borgerforslag om bedre forhold for danske grise har som det første nogensinde rundet 100.000 støtter. Onsdag begynder den politiske behandling af forslaget.

Det er et rekord-borgerforslag, Folketinget begynder behandlingen af i dag, onsdag. Forslaget om bedre behandling af millioner af grise i den danske svineproduktion har, som det eneste, siden ordningen blev indført i 2018, fået opbakning fra flere end 100.000.

Borgerforslaget indebærer et totalforbud mod halekupering, fuldt stop for fiksering af søer og avl efter alt store kuld. Til gengæld skal grisene have langt mere plads og rodemateriale, end tilfældet er i dag, hvor en gris på 100 kilo har krav på 0,65 kvadratmeter. Dette er minimumsforbedringer, som bringer forholdene i staldene indenfor dyrevelfærdsloven, mener stillerne af forslaget.

Onsdag formiddag begynder Folketinget behandlingen af forslaget med en offentlig høring. Tilskuerpladserne til høringen er allerede revet væk. Men uden for landstingssalen mødes griseforkæmpere til et arrangement afholdt af organisationer og folk bag borgerforslaget. Her vil der være kor, kaffe og god stemning i anledningen af den historiske mulighed for forbedringer af dyrevelfærden for grisene.

Borgerforslaget blev stillet i januar af Anders Morgenthaler, Signe Wenneberg, Alexander Holm, Kathrine Lilleør, Mickey Gjerris og Lars Thylander, og de ledende skikkelser fra Greenpeace, World Animal Protection, Anima og Dyrenes Beskyttelse.

Citater:

Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse

”Danskerne ønsker sig en svineproduktion, som vi kan være bekendt, og det viser den massive opbakning til borgerforslaget. Der er fortsat ingen grise, der har fået det bedre, men det politiske mandat har aldrig været stærkere, hvilket opbakningen til borgerforslaget i den grad illustrerer. Derfor opfordrer vi folketingets medlemmer til at stemme for forslaget.”

Gitte Buchhave, direktør, World Animal Protection Danmark.

”Den rekordstore tilslutning til vores fælles borgerforslag er en tyk streg under et udbredt folkeligt ønske om et markant sporskifte i svineindustrien, der betyder langt bedre dyrevelfærd. Både borgerne, videnskaben, fagfolkene og mange NGO’er står sammen om det her, og det er vores klare forventning, at regering og Folketing holder fast i den hårdt tiltrængte omstilling af Danmarks landbrug. Med benhårdt fokus på langt bedre betingelser for dyrene og vores fælles miljø og natur. Det er nu, politikerne har mulighed for at træffe de rigtige og velfunderede valg, og skabe seriøst positive beslutninger.”

Faktaboks: Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven

  • Den ekstreme avl efter store kuld er fokuseret på produktion frem for dyrenes ve og vel. Det medfører, at hver sjette so dør før tid som følge af det ekstreme pres, mens 25.000 pattegrise dør hver eneste dag, fordi der er flere smågrise, end soen har patter. Derfor dør ungerne blandt andet af sult og kulde.
  • Søer fikseres i ugevis omkring faring. Det fratager hende muligheden for at udleve sin basale adfærd i form af redebygning og pasning af sine unger.
  • Rutinemæssig halekupering har været ulovligt i mere end 30 år. Alligevel får mere end 95 procent af grisene klippet deres hale af for at kompensere for et elendigt staldmiljø med dårlig plads og utilstrækkeligt rodemateriale.
  • Grise på 100 kilo har blot 0,65 kvadratmeter plads og ingen eller utilstrækkeligt med rodemateriale, hvilket betyder, at dyrene hverken har mulighed for at bevæge sig eller på anden vis udleve deres naturlige adfærd.

For yderligere information:

Dyrenes Beskyttelse, 40841512, presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Dyrenes Beskyttelse

KILDE / LOGO: Dyrenes Beskyttelse. FOTO: Dyrenes Beskyttelse.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Dyrenes Beskyttelse.

Følg Dyrenes Beskyttelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

28. oktober 2026
Hubexo erstatter Byggematerialer.dk med Lattira Source – en ny global platform, der gør det nemmere for byggebranchens fagfolk at finde, sammenligne og vælge…
28. oktober 2026
Det tyske forsvar har fået leveret systemet, der følger evakuering af soldater fra slagmark til hospitalsseng - til tiden. Softwaren kombinerer Systematics…
28. oktober 2026
Interessen for årets Bogforum er stor. Få dage før Danmarks største litteraturfestival åbner dørene i Bella Center Copenhagen, er samtlige dagsbilletter til…