Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Bygge- og anlægsvirksomheder holder indtjeningen i et hårdt marked

29. januar 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

84 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne sluttede 2018 med overskud, mens branchens gennemsnitlige overskudsgrad var 4,6 procent. Indtjeningen steg mest blandt virksomheder med 11-50 ansatte.

Dansk Byggeri vurderer, at opsvinget har toppet efter seks års fremgang, og at beskæftigelsen falder næste år. En tredjedel venter, at hård konkurrence bliver den største udfordring.

Trods en meget hård konkurrence i bygge- og anlægsbranchen kom virksomhederne set over en bred kam ud af 2018 med en acceptabel indtjening. 84 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne sluttede året med overskud, viser den årlige regnskabsanalyse af branchen fra Deloitte og Dansk Byggeri.

Thomas Frommelt, partner i Deloitte samt Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.

De seneste års højkonjunktur har givet travlhed på både anlægsprojekter og byggepladser, men virksomhedernes overskudsgrad har ligget fladt de sidste fire år, og 2018 blev ingen undtagelse. For hver krone, branchens virksomheder omsatte i gennemsnit, havnede der 4,60 kroner på bundlinjen.  

– En overskudsgrad på 4,6 procent i gennemsnit for branchen er acceptabel i et marked med hård konkurrence. Men nybyggeriet af boliger toppede sidste år samtidig med, at investeringerne i vej, tunnel og baneprojekter stort set er gået i stå. Det betyder, at indtjeningen i en del af branchen kommer under pres. Danmark har brug for en samlet infrastrukturplan, der rækker flere år frem og giver virksomhederne mulighed for at planlægge langsigtet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

2018 resultaterne i den positive ende

I flere år har det været de største virksomheder, der oplevede den største fremgang i aktivitet og indtjening, men den udvikling er vendt. Indtjeningen i 2018 steg mest i virksomheder med 11-50 ansatte, og beton- og industrivirksomhederne leverede de bedste resultater.

– I et historisk perspektiv er 2018 resultaterne i den positive ende, og det vidner om, at der har været nogle gode år i branchen. Samtidig har virksomhederne formået at kapitalisere sig mod fremtiden, og har øget soliditetsgraden, så der er mere at stå imod med i dårlige tider, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

PRESSEMEDDELELSE: Bygge- og anlægsvirksomheder holder indtjeningen i et hårdt marked

Udsigt til blød landing

Efter seks år med konstant fremgang i bygge- og anlægsbranchen vurderer Dansk Byggeri, at opsvinget nu har toppet, og at beskæftigelsen falder næste år. Der vil dog være tale om en blød landing, og fire ud af ti virksomheder forudser da også en aktivitet på niveau med sidste år, mens hver tredje venter samme indtjening.

Samtidig bliver det lidt nemmere at finde de rette kvalificerede medarbejdere. Hver tredje virksomhed angiver, at mangel på medarbejdere bliver den største udfordring for virksomheden i 2020. Det er et fald i forhold til i år, hvor op mod halvdelen af virksomhederne i analysen vurderer, at det bliver den største udfordring. Til gengæld bliver der mere rift om opgaverne i byggeriet. En tredjedel af virksomhederne i analysen venter, at hård konkurrence bliver den største udfordring næste år – en stigning på ni procentpoint i forhold til i år.

Dyk ned i analysens resultater online HER eller åben som PDF.

PRESSEMEDDELELSE: Bygge- og anlægsvirksomheder holder indtjeningen i et hårdt marked

Kilde / Logo / Foto: Deloitte

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Deloitte.

Følg Deloitte

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…