Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Byggebranchen knokler sig igennem coronakrisen uden større skrammer

28. december 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Byggebranchen øgede indtjeningen i 2019 og forventer fortsat høj aktivitet i 2021 trods COVID-19. Det fremgår af Byggeanalysen 2020 fra Deloitte og DI Dansk Byggeri.

Overskudsgraden steg fra 4,6 procent i 2018 til 5,5 procent i 2019, og 87 procent af virksomhederne havde overskud. Kun få virksomheder benyttede kompensationsordninger.

Der er fart på i byggebranchen med et højt aktivitetsniveau og stigende indtjening. Det viser årets regnskabsanalyse fra Deloitte og DI Dansk Byggeri. Trods COVID-19 forventes der fortsat høj aktivitet i 2021.

Thomas Frommelt

Der er gang i landets byggepladser, og det ser ikke ud til at stoppe. Branchen er i fremgang, indtjeningen stiger, og stadig flere har overskud. Det viser Byggeanalysen 2020, som Deloitte og DI Dansk Byggeri står bag.

Ifølge analysen er overskudsgraden for branchen således steget fra 4,6 procent i 2018 til 5,5 procent i 2019. Det primære resultat pr. ansat er steget fra 89 t.kr. i ’18 til 102 t.kr. i ’19, ligesom soliditetsgraden er vokset stødt de seneste fem år til senest 38 procent. 87 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen havde overskud i 2019.

Thomas Frommelt, partner og brancheleder for byggebranchen i Deloitte, understreger, at byggebranchen er et lyspunkt i en tid, hvor den økonomiske virkelighed fremstår mere dunkel for andre dele af erhvervslivet.

”COVID-19 har i første omgang kun haft begrænset effekt på bygge- og anlægsbranchen. Nybyggeriet og boligbyggeriet er fortsat på et højt niveau, og prisen på private boliger er steget siden COVID-19-krisens begyndelse. Dertil er der indført en række tiltag, der vil understøtte aktiviteten i den kommende periode, så vi forventer en fortsat høj aktivitet i 2021,”siger han.

Gode tendenser må ikke blive sovepude

Byggeanalysen viser også, at brugen af kompensationsordninger i bygge- og anlægsbranchen har været begrænset. I spørgeskemaundersøgelse foretaget i august 2020 med over 700 respondenter svarer kun 14 procent af virksomhederne, at de har gjort brug af ordningen for momslån, 5 procent har brugt lønkompensationsordningen, og kun 2 procent af virksomhederne har gjort brug af kompensationsordningen vedrørende faste omkostninger. Tallene er betydeligt højere i andre brancher.

Underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius genkender det gode billede og glæder sig over, at branchen sammen med fagbevægelsen og arbejdstilsynet, er gået langt for at holde corona-sikker gang i de danske byggepladser. Men han understreger samtidigt, at der stadig er mange virksomheder i branchen, der ikke mærker det høje aktivitetsniveau.

”Byggeriet er sluppet nådigt gennem krisen, så der er bestemt grund til at glæde sig. Men jeg vil samtidig slå fast, at det ikke er alle steder i landet, at der er fyldte ordrebøger. Det betyder, at den generelt gode tendens for branchen ikke må blive en sovepude. Vi må blive ved med at gøre, hvad vi kan, for at holde hånden under de mange vigtige arbejdspladser i byggeriet,” siger han.

PRESSEMEDDELELSE: Stort potentiale i bedre mobiladgang til offentlige tjenester

Kilde / Logo / Foto: Deloitte

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Deloitte.

Følg Deloitte

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…