PRESSEMEDDELELSE - Corona-nedlukning af centre kostede op mod 25 milliarder

22. september 2021
·
EjendomDanmark

Butikkerne blev hårdt ramt af nedlukninger i coronatiden. Særligt dem i landets storcentre, der var tvangslukkede i længere tid end deres konkurrenter langs gaderne. Ny analyse fra EjendomDanmark viser, at nedlukningerne har kostet de danske centerbutikker 20-25 mia. kr. i tabt omsætning.

Tiden med nedlukkede butikker kan efterhånden virke som et fjernt minde, men konsekvenserne bliver stadigt klarere. Butikkerne i centrene blev særligt hårdt ramt af nedlukningern, fordi de var lukket i længere tid end gadebutikkerne. Således viser en ny analyse, hvor dyr corona og de medfølgende nedlukninger var for de danske butikker i storcentrene – og det er ikke småbeløb: 20-25 mia. kr. mistede centerbutikkerne nemlig i omsætning grundet nedlukningerne.

”Det er voldsomt at se den samlede regning. Så store tab indhenter du ikke, og der er ingen lette løsninger. Coronatiden var en barsk periode for både butikkerne og centre. Heldigvis stod man de fleste steder sammen om at finde en vej igennem krisen. Men vi skal også som samfund erkende, at der er områder, hvor kampen mod corona har haft meget store konsekvenser,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Besøgstallene faldt med omkring 50 procent under de otte måneders nedlukninger af storcentrene.

Hjælpen ramte skævt

En anden udfordring er, at butikkerne i storcentrene havde større udfordringer end andre virksomheder med at få adgang til kompensations- og hjælpepakker. Et estimat fra EjendomDanmark viste i foråret 2020, at to ud af tre butikker i storcentrene ikke kunne få tilstrækkelig kompensation på grund af teknikaliteter og juridiske spidsfindigheder i hjælpepakkernes opsætning.

”Nogle butikker kunne kompensere ved at satse på handel via digitale kanaler, men det er ikke alle, der kunne det – og hvor det var muligt, krævede det stadig en markant omstilling,” siger Jannick Nytoft, der påpeger, at der også er en tikkende bombe under mange butikker, der altså allerede står på et skrøbeligt, økonomisk underlag:

”Udskudt moms og en dækningsafgift er to faktorer, der lurer forude. Det skal ikke underkendes, at det kan blive svært for mange virksomheder, når de regninger skal betales. For selv med fx Folketingets aftale om tilbagebetaling af den udskudte moms vil flere – særligt de små – butikker blive udfordret,” siger han.

Butikkerne i de danske storcentre omsætter estimeret for 60-70 mia. kroner om året.

PRESSEMEDDELELSE: Coronakrisen – store konsekvenser for ejendomsmarkedet

Kilde / Logo: EjendomDanmark

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk på vegne af afsenderen. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Følg Pressemeddelelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Seneste pressemeddelelser

15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en fo...
7. september 2026
Krig, kærlighed og dømmekraft i Anden Verdenskrigs luftrum Trilogien begyndte med Pastorale – krig og kærlighed (1939–1940), der blev kåret…
3. september 2026
Aalborg, Danmark — Det kan være en rigtig dyr fornøjelse at vildlede kunder med vilde tilbud og førpriser, der får…