Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien

10. oktober 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Tre ud af ti danskere, der har brugt cykel eller el-løbehjul i udlandet, sætter sig ikke ind i lokale trafikregler, viser en YouGov-undersøgelse for Gjensidige.

I Madrid er høretelefoner forbudt på cykel og el-løbehjul, mens der i London kræves kørekort til godkendte udlejningsløbehjul.

Undersøgelsen omfatter 413 respondenter over 18 år og er gennemført i august 2026.

Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.

Efterårsferien banker på døren, og for mange danskere går turen til populære storbyer som London, Wien, Madrid og Stockholm.

Her er det populært at se byen fra en cykel eller fra et el-løbehjul. Men trafikreglerne i Europa varierer meget fra by til by.

I en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige, svarer 3 ud af 10 danskere, der har benyttet cykel eller el-løbehjul i udlandet, at de ikke sætter sig ind i de lokale trafikregler, før de begiver sig ud på to hjul i udlandet.

Og det kan blive en dyr feriefornøjelse, lyder det fra Lene Ovesen, direktør for Rejseskade i Gjensidige.

"Mange danskere tænker måske, at trafikreglerne i Europa minder om de danske. Men der kan være store forskelle. Det kan være krav om kørekort, særlige regler for hjelm eller forbud mod at bruge høretelefoner i trafikken. Derfor er det en god idé at bruge få minutter på at sætte sig ind i reglerne, før man hopper på en cykel eller et el-løbehjul på ferien".

Hun minder derudover om at udvise hensyn i trafikken i udlandet.

"Det er vigtigt at huske, at man i udlandet er gæst i en trafik, der kan være mere hektisk og anderledes end den herhjemme. Husk derfor at køre forsvarligt, sæt farten ned i områder med mange mennesker og undgå at lade mobilen stjæle opmærksomheden. Det gør ferieoplevelsen tryggere for dig selv og dem omkring dig".

Her kan reglerne overraske danske feriegæster

London

  • Kørekort er nødvendigt for at benytte godkendte udlejningsløbehjul
  • Privat el-løbehjul må ikke bruges på offentlig vej
  • Trafikken foregår i venstre side af vejen

Madrid

  • AirPods og andre høretelefoner er forbudt på cykel og el-løbehjul
  • El-løbehjul er forbudt i mange gågader og fodgængerzoner
  • Hjelm er obligatorisk på el-løbehjul

Wien

  • El-løbehjul skal være udstyret med blandt andet blinklys og klokke
  • Unge under 16 år skal bære hjelm på el-løbehjul, og børn under 14 år skal bære hjelm på cykel

Stockholm

  • El-løbehjul skal parkeres i særligt godkendte områder
  • To personer på samme løbehjul kan udløse en bøde
  • Hjelm er lovpligtigt for unge under 15 år på både cykel og el-løbehjul

Athen

  • Refleksvest er obligatorisk på el-løbehjul
  • Der gælder særlige regler for, hvilke veje el-løbehjul må benytte

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige blandt 413 respondenter over 18 år, der har benyttet cykel eller el løbehjul i udlandet, i august 2026.

Sætter du dig normalt ind i lokale trafikregler, når du færdes på cykel eller el løbehjul i udlandet?

Ja63%
Nej32 %
Ved ikke5 %

For yderligere information:

Lise Madsen, Gjensidige, 20111842, lise.madsen@gjensidige.dk

Gjensidige

KILDE / LOGO / FOTO: Gjensidige

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Gjensidige.

Følg Gjensidige

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

10. oktober 2026
headspace Danmark er ét af blot 39 tilbud, som UNICEF har udvalgt blandt 338 europæiske indsatser i nyt toolkit om børn og unges sundhed og trivsel. headspace…
10. oktober 2026
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre…
9. oktober 2026
Skou Gruppen afleverer nu Bygning 60 på Høvelte Kaserne efter en to år lang gennemgribende renovering. Den smukke murstensbygning fra 40’erne har fået…