Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Danske virksomheder er mest vækstoptimistiske i et ellers presset europæisk erhvervsklima

10. juli 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Danske virksomheder er blandt de mest vækstoptimistiske i BDO's undersøgelse, selv om godt halvdelen forventer et forværret erhvervsklima i Danmark som følge af Corona-krisen.

Knap 70 % vil vækste eller beskytte markedsandele. Hver tiende danske virksomhed vurderer, at den ikke var kommet gennem krisen uden hjælpepakker, mod hver femte europæiske virksomhed.

BDO har undersøgt, hvordan europæiske erhvervsledere reagerer på implikationerne af den globale pandemi.

Virksomheder i 7 ud af 8 europæiske lande giver i en fælleseuropæiske undersøgelse foretaget af BDO’s internationale rådgivnings- og revisionsnetværk udtryk for, at det fremover vil blive sværere at drive forretning i deres hjemland. Erhvervslederne i de adspurgte virksomheder mener, at erhvervsklimaet i det enkelte land vil lide et knæk som følge af Corona-krisens sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.

I Danmark er det godt halvdelen af virksomhederne, som forventer, at det nationale erhvervsklima vil blive forværret. Stig Holst Hartwig, administrerende Direktør for BDO i Danmark, siger om undersøgelsen:

”Corona-krisen har allerede været en særdeles udfordrende periode for mange virksomheder. Derfor skal vi tage det seriøst, når hver anden danske erhvervsleder forventer, at forretningsgrundlaget for hans eller hendes virksomhed bliver forværret i løbet af de næste seks måneder.”

Statsstøtte redder hver femte virksomhed

De europæiske virksomheder har generelt ikke den store tiltro til den nærmeste fremtid. Den manglende optimisme stammer fra et par hårde måneder med nedlukninger og faldende omsætning under Corona-krisen. BDO’s undersøgelse viser, at ikke mindre end hver femte europæiske virksomhed forudser, at de ville være gået konkurs uden national statsstøtte.

Værst står det til i Storbritannien, hvor 40 % af virksomhederne vurderer, at støtte fra staten var essentiel for at holde deres forretning kørende. I Danmark er det kun hver tiede virksomhed, som mener, at de ikke havde klaret sig igennem Corona-krisen uden hjælpepakkerne.

Det er i dag stadig 9 % af de europæiske virksomheder, som ikke er sikre på, at de klarer sig igennem den nye globale krise.

Danske virksomheder har størst tro på vækst

Selvom de danske virksomheder forventer, at det generelt bliver sværere at drive forretning i Danmark, hersker der fortsat en tro på vækst. Det er således knap 70 % af de danske virksomheder, som enten ønsker at vækste deres markedsandele eller bevare deres position som markedsleder ved at beskytte deres markedsandele.

Til sammenligning har kun cirka hver tredje virksomhed i Spanien og Storbritannien fokus på at vækste eller beskytte deres nuværende position på markedet.

”Det er et positivt tegn, at de danske virksomheder trods alt bevare en vis tro på, at de også efter Corona-krisen kan vinde nye markedsandele. Vi har brug for virksomheder, som kan og vil stile efter at skabe økonomisk vækst og på sigt nye arbejdspladser, hvis vi skal indhente noget af det tabte, som Corona-krisen har medført,” siger Stig Holst Hartwig.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er udført af BDO’s internationale rådgivnings- og revisionsnetværk. 244 erhvervsledere i virksomheder fra otte europæiske lande har medvirket i undersøgelsen. De otte lande er Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Spanien og Storbritannien. 31 danske virksomheder har deltaget.

Knap 90 % af de deltagende virksomheder har 100 eller flere ansatte, og 98 % af virksomhederne har som minimum en omsætning på 20 mio. euro.

Du kan hente og læse hele European Survey-rapporten her. Rapporten er udarbejdet med fokus på de fælleseuropæiske resultater. Er du interesseret i at høre mere om de danske svar, kan du kontakte Jeppe Schyth Olsen, Partner og CMO hos BDO i Danmark, på jsc@bdo.dk eller Simon Brondbjerg Riis, Senior Consultant hos BDO i Danmark, på sri@bdo.dk.

PRESSEMEDDELELSE: Danske virksomheder er mest vækstoptimistiske i et ellers presset europæisk erhvervsklima

Kilde / Logo / Grafik: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab.

Følg BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

14. oktober 2026
Siden paverne i 1300-tallet gjorde vinen fra Châteauneuf-du-Pape berømt, har den været formet af sol og mistral. Nu er varmen ved at tage over. Hvor der i…
13. oktober 2026
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Det bliver til et par enkelte kørsler i Trekantsområdet.…
13. oktober 2026
Bocciaspiller Daniel Qvist modtager JYSK’s Bring Dedication-legat på 40.000 kroner efter et år med markant international fremgang. På under et år har den…