Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere

9. oktober 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Knæk Cancer lancerer 9. oktober sin første officielle støttesang, 'Alle kender nogen', med 15 danske kunstnere. Sangen kan kun høres efter en donation på et valgfrit beløb på AlleKenderNogen.dk.

Soleima, Thomas Helmig og Emil Falk har skrevet sangen, som Emil Falk har produceret. Den er en del af Knæk Cancer 2026, der kulminerer med indsamlingsshowet 24. oktober.

Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.

På tværs af generationer og genrer forener 15 af landets mest markante musiknavne sig i støttesangen 'Alle kender nogen'. Titlen henviser til den virkelighed, at én ud af tre får kræft, og at mange samtidig står tæt på sygdommen som pårørende.

Sangen er skrevet af Soleima, Thomas Helmig og Emil Falk og produceret af Emil Falk. Den udkommer i dag 9. oktober. Men du kan ikke høre den på Spotify, YouTube eller i radioen. For en støttesang fungerer først, når man støtter. For at høre sangen skal man donere et valgfrit beløb på AlleKenderNogen.dk

Producer Emil Falk håber, at 'Alle kender nogen' kan sætte ord på en erfaring, som de fleste på den ene eller anden måde deler.

– Håb er essentielt for alle, der bliver ramt af kræft, og for deres pårørende. Det har været vigtigt for os at lade det leve i sangen. Derfor skal den svinge, selv om emnet er tungt. Den skal gå i kroppen og give den lethed, som musik kan, når den er bedst. Det er meget rørende, at så mange store danske kunstnere bakker op om den gode sag, siger Emil Falk, hvis mor selv har haft kræft. 'Alle kender nogen' – hvordan hører jeg sangen?

Følgende 15 kunstnere har indspillet 'Alle kender nogen': Alex Vargas, Annika, Ella Augusta, Guldimund, Lea Romea, Lord Siva, Malte Ebert, MAS, Mekdes, Mille, Ozzy, Peter A.G., Sanne Salomonsen, Soleima og Thomas Helmig.

– Når man er så privilegeret at være blandt de kunstnere, der bliver lyttet til, har man også et ansvar for at bruge sin stemme. Jeg er vildt stolt og glad for at være en del af det her, siger Annika og fortsætter:

– Det er en sang, man har lyst til at synge med på. Det føles helt rigtigt, for jeg ville selv have svært ved at tale om emnet på en alvorlig måde. Derfor er det den helt rigtige måde at gribe det an på: med en sang, der føles rar og håbefuld.

Med 'Alle kender nogen' får Knæk Cancer for første gang sin egen officielle støttesang. Sangen er en del af Knæk Cancer 2026. Kampagnen kulminerer med indsamlingsshowet 'Knæk Cancer – et show for sagen', der sendes direkte fra Royal Stage i Hillerød og kan ses på TV 2 Play og TV 2 lørdag 24. oktober.

For yderligere information:

Charlotte Amtrup Kjær, TV 2 Danmark, pr-team@tv2.dk

TV 2 Danmark

KILDE / LOGO / FOTO: TV 2 Danmark

Billeder

Du kan kun høre 'Alle kender nogen' ved at støtte med et valgfrit beløb. (Foto: Nikolaj Thaning/TV 2)
Du kan kun høre 'Alle kender nogen' ved at støtte med et valgfrit beløb. (Foto: Nikolaj Thaning/TV 2)
'Alle kender nogen' - Alex Vargas. (Foto: Nikolaj Thaning/TV 2)

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til TV 2 Danmark.

Følg TV 2 Danmark

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

10. oktober 2026
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver…
10. oktober 2026
headspace Danmark er ét af blot 39 tilbud, som UNICEF har udvalgt blandt 338 europæiske indsatser i nyt toolkit om børn og unges sundhed og trivsel. headspace…
10. oktober 2026
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre…