Dyrenes Beskyttelse vil have lovkravet om Bovaer droppet, selv om mælkeproducenter kan undtage køer resten af 2026. Organisationen peger på usikkerhed om konsekvenser for køernes velfærd.
Organisationen vil afvente Aarhus Universitets undersøgelse, der ventes afsluttet i 2029. Undtagelsen efterlader et hul i klimaregnskabet, hvor 400.000 tons CO2-reduktion skulle komme fra metanreducerende fodertilsætningsstoffer.
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Det er et skridt i den rigtige retning, at mælkeproducenter nu har mulighed for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af indeværende år. Køernes velfærd og trivsel kommer nemlig i første række, og det er ikke rimeligt at fastholde lovkravet fra politisk side.
"Det er positivt med undtagelsesmulighederne, der nu er lanceret for 2026, men det sparker kun problemet til hjørne. Vi har hele tiden været skeptiske overfor brugen af Bovaer, og den skepsis er ikke blevet mindre efter sidste års sygdom og dødsfald hos køer, der fik Bovaer i foderet. Når der fortsat er usikkerhed om konsekvenserne for køernes velfærd og trivsel, bør kravet droppes helt. Eftersom vi ikke kender de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, er det uansvarligt at fortsætte med at tage det i brug," siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at man i det mindste bør afvente resultatet af en undersøgelse fra Aarhus Universitet, der ser på, hvorvidt Bovaer har betydning for køernes velfærd. Den forventes afsluttet i 2029.
Undtagelsen af det kemiske fodertilsætningsstof efterlader et hul i klimaregnskabet. For når mælkebønderne igen fritages i 2026, som det også var tilfældet sidste år, forsvinder den forventede klimaeffekt. I aftalen om grøn trepart skulle 400.000 tons CO2-reduktion komme fra metanreducerende fodertilsætningsstoffer.
Dyrenes Beskyttelse noterer sig, at ministeren vil lade køernes velfærd komme først fremfor klimavirkemidler, og netop derfor mener organisationen, at det er nødvendigt at se på andre løsninger for fremtiden.
"De hidtidige erfaringer med Bovaer understreger, at det er på tide at sadle om. Vi skal ikke slække på klimaambitionerne, men de fremtidige løsninger til klimaregnskabet må ikke gå ud over dyrene. I stedet bør vi se bredere på løsninger, der reducerer kvægproduktionens samlede klimabelastning og samtidig gør op med intensiveringen og tilpasningen af dyrene til produktionssystemet," siger Sophie Hastrup Christensen.
Med fodertilsætningsstoffet Bovaer forsøger man grundlæggende at reducere udledningen fra den enkelte ko uden at ændre produktionssystemet omkring den. Den fremgangsmåde skal vendes rundt, så man i stedet ændrer produktionssystemet rundt om koen. Det vil gøre landbrugets samlede belastning af klima, natur og dyr mindre.
For yderligere information:
Sophie Hastrup Christensen, Dyrenes Beskyttelse, 40 93 09 06, shc@dyrenesbeskyttelse.dk
KILDE / LOGO: Dyrenes Beskyttelse. FOTO: Dyrenes Beskyttelse.
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Dyrenes Beskyttelse.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
