PRESSEMEDDELELSE - Efter 50 år som læge: ”Jeg ville vælge medicinstudiet igen”

Bent Stolberg gik på pension som 75-årig efter mere end et halvt århundrede i lægegerningen. Nu udgiver han sine erindringer om et arbejdsliv, der førte fra København til Afrika, Als, Grønland, Norge  og Sverige – og gennem en periode, hvor almen praksis ændrede sig grundlæggende.

Hvordan var det at være praktiserende læge før efteruddannelse, kollegial supervision og værktøjer mod udbrændthed blev en naturlig del af lægefaget?

Det fortæller Bent Stolberg om i sin nye bog; Mit lægeliv – erindringer og erfaringer.

Den 31. december 2024 sluttede han sit mere end 50 år lange arbejdsliv som læge. Han var da 75 år og havde gennem et langt liv bevæget sig vidt omkring i det danske og internationale sundhedsvæsen. De sidste 10 år af sit arbejdsliv var han samtidig sagkyndig i Styrelsen for Patientklager.

Hans lægeliv begyndte med medicinstudiet i København og førte blandt andet til arbejde for Folkekirkens Nødhjælp i det sydlige Afrika, vikariater i Sverige og ansættelser som reservelæge på Radiumstationen, Sankt Elisabeth Hospital samt sygehusene i Sønderborg og Augustenborg. Men det var som praktiserende læge i Tandslet på Als, at den største del af arbejdslivet blev tilbragt.

Fire årtier i almen praksis

I 30 år havde Bent Stolberg sin daglige gang i praksis på Als. Samtidig engagerede han sig i udviklingen af al men medicin og blev efter ti år i praksis uddannelseskonsulent i Lægeforeningen. Her arbejdede han blandt andet med de praktiserende lægers efteruddannelse og med at udvikle det kollegiale læringsmiljø.

Det er også denne udvikling, der gør bogen interessant som mere end en personlig erindringsbog. Stolbergs arbejdsliv spænder over en periode, hvor både lægefaget og forholdet mellem læge og patient ændrede sig markant.

Bogen beskriver udviklingen i almen praksis gennem 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne og giver et indblik i de faglige diskussioner og undervisningsformer, som var med til at forme den moderne almenmedicin. Blandt andet fortæller Stolberg, hvordan han sammen med ni sønderjyske kolleger etablerede en lukket refleksionsgruppe – et fortroligt, kollegialt frirum til at håndtere hverdagens faglige og personlige belastninger og forebygge udbrændthed blandt lægerne i almen praksis.

”Flere af de lærings- og undervisningsmetoder, jeg omtaler i bogen, er i dag helt almindelige, men sådan har det bestemt ikke altid været,” fortæller Bent Stolberg.

Pensionen blev begyndelsen på bogen

Da Stolberg gik på pension, var det egentlig ikke planen, at han skulle skrive en bog. Efter mere end 50 år i lægegerningen begyndte han imidlertid at se tilbage på sit arbejdsliv. Først skrev han for sin egen skyld – som en slags omvendt dagbog.

En artikel om almenmedicinsk efteruddannelse, som han skrev sammen med kolleger til Practicus, og senere en personlig klumme med titlen 3 nedslag i mit lægeliv satte yderligere gang i skriveprocessen.

”Tilbageblikket på et langt arbejdsliv var både spændende og tankevækkende. I begyndelsen skrev jeg kun for min egen skyld, men efterhånden besluttede jeg, at historien også skulle deles med familie, venner og kolleger.”

Under arbejdet med bogen fandt han gamle breve fra Afrika og Grønland, artikler, kursusprogrammer og mødereferater frem. Materialet blev sammen med erindringerne byggestenene til fortællingen.

Stolberg skriver om de patienter, kolleger og samarbejdspartnere, der har sat spor, om vanskelige situationer og om de erfaringer, der har formet ham som læge.

Af hensyn til tavshedspligten er patientforløb anonymiseret eller sammenskrevet, og i tilfælde, hvor personer muligvis kan genkendes, er der indhentet tilladelse.

Et arbejdsliv, han ikke ville have undværet

Efter flere tidligere overvejelser om pension var beslutningen i 2024 endelig.

”Mindst fire gange tidligere havde jeg besluttet at gå på pension uden at føre det ud i livet, men denne gang føltes beslutningen helt rigtig.”

Friheden efter pensioneringen har overrasket ham. Men selv om lægegerningen nu er afsluttet, er der ingen fortrydelse. Tværtimod.

”Hvis jeg stod med valget i dag, ville jeg vælge medicinstudiet igen.”