Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Falck fortsætter væksten i 3. kvartal

13. oktober 2022
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Falck omsatte for 2.942 mio. kr. i tredje kvartal 2022 og leverede et EBITA på 142 mio. kr. Den organiske vækst var 6,1 procent, mens resultatet blev påvirket af højere udgifter til energi, brændstof og mangel på sundhedsfaglig arbejdskraft.

Falck fastholder forventningen om en omsætning på 12,0-12,5 mia. kr. og EBITA på 600-700 mio. kr. i 2022.

Falck realiserede en omsætning på 2.942 mio. kr. og et driftsresultat, EBITA, på 142 mio. kr. i 3. kvartal 2022. Den organiske vækst lå på det højeste niveau i år med 6,1% og blev opnået i kraft af en fortsat fremgang på tværs af forretningsområderne i Europa, USA og Latinamerika.“Jeg er godt tilfreds med, at vi opnår en vækst på 6,1% i Falck og fortsat leverer på vores strategi under vanskelige markedsvilkår. Fremgangen skyldes blandt andet en øget efterspørgsel på de sundhedsordninger, som vi tilbyder i Skandinavien og Colombia. Det vidner om, at flere arbejdsgivere i stigende grad ønsker at tage ansvar for medarbejdernes sundhed, og at private forbrugere fortsat prioriterer både fysisk og mental sundhed højt,” siger Jakob Riis, administrerende direktør for Falck.

På tværs af de skandinaviske lande har Falck i det seneste år indgået aftaler med virksomheder om sundhedsordninger for yderligere 70 mio. kr. i årlig omsætning, ligesom der blev tegnet flere private sundhedsabonnementer på det danske marked med direkte og hurtig adgang til behandlere og rådgivere med forskellige specialer inden for både mental og fysisk sundhed.

I Colombia har der gennem flere kvartaler været en markant stigende efterspørgsel på Falcks sundhedsabonnementer med adgang til online lægekonsultationer, hvilket resulterede i et rekordhøjt niveau på 416.000 abonnementer ved udgangen af 3. kvartal 2022.

Kvartalsregnskabet viser også, at ambulance- og brandforretningen i flere lande leverede flere ydelser end sidste år. Falck påbegyndte driften af en større ambulancekontrakt i San Diego i 4. kvartal 2021, som også gav et væsentligt vækstbidrag.

Selvom der blev opnået vækst i omsætningen, landede driftsresultatet, EBITA, på samme niveau som sidste år. Dette skyldes blandt andet, at omkostningerne knyttet til energi, brændstof og mangel på sundhedsfaglig arbejdskraft steg forholdsvis mere end væksten i omsætningen.

Falck fastholder forventningerne om at realisere en omsætning på 12,0-12,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBITA, på 600-700 mio. kr. for regnskabsåret 2022.

Finansielle hovedpunkter for Q3 2022 sammenlignet med Q3 2021:

  • Omsætningen for Falck-gruppen udgjorde 2.942 mio. kr. Sidste år udgjorde omsætningen 2.773 mio. kr., eksklusive testaktiviteterne.
  • Driftsresultatet før særlige poster mv. (EBITA) blev 142 mio. kr. EBITA udgjorde sidste år 139 mio. kr., eksklusive testaktiviteterne.
  • EBITA-marginen udgjorde 4,8% mod 5,0% sidste år, eksklusive testaktiviteterne.
  • Periodens resultat blev 76 mio. kr. mod 102 mio. kr. sidste år, inklusive testaktiviteterne
  • Det frie cash flow efter skat udgjorde 48 mio. kr. mod 338 mio. kr. sidste år, inklusive testaktiviteterne.
PRESSEMEDDELELSE – Falck fortsætter væksten i 3. kvartal

Falcks kvartalsrapport kan findes på www.falck.com

Pressemeddelelse - Falck - Logo

KILDE / LOGO / FOTO / GRAFIK: Falck

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Falck.

Følg Falck

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

15. oktober 2026
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december…
15. oktober 2026
KØBENHAVN, Danmark, 15. oktober 2026 – Too Good To Go, verdens største markedsplads for overskudsmad, annoncerer i dag, at virksomheden udvider sin…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
15. oktober 2026
Sydøstjyllands Politi har besluttet ikke at rejse tiltale mod energiselskabet ENLY, der tidligere hed Grøn Elforsyning, i en sag, der handlede om vildledende…