Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Falck hjælper 5.000 medarbejdere videre i nye jobs

11. februar 2022
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Falck har indgået samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri og Horesta om at hjælpe omkring 5.000 medarbejdere fra den nationale testindsats videre i nye jobs, mens kviktestcentrene lukker gradvist frem mod 6. marts.

Et online karriereforum skal matche medarbejdere og virksomheder. Når centrene er lukket, vil Falck afholde lokale jobmesser i regionerne.

Falck, der driver de landsdækkende kviktestcentrene, har indgået et samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri og Horesta om at hjælpe Falcks medarbejdere fra den nationale testindsats godt videre i nye jobs i takt med at testcentrene gradvist lukker frem mod den 6. marts.

Igennem de sidste to år, har Falcks kviktestcentre i Nordjylland, Midtjylland og på Sjælland beskæftiget omkring 5.000 medarbejdere, har sammenlagt har foretaget over 24 millioner tests. Medarbejderne har spillet en afgørende rolle i eksekveringen af teststrategien og genåbningen af Danmark. Efter to år med op- og nedskaleringer lukker kviktestcentrene gradvist frem mod den 6. marts.

5.000 medarbejdere med det sorte bælte i drift

For at hjælpe medarbejderne godt videre i nye jobs har Falck kontaktet Dansk Erhverv, Dansk Industri og Horestas´ medlemmer for at skabe et online karriereforum, hvor organisationerne kan opslå stillinger, der er målrettet medarbejderne fra testsindsatsen.

”Vi har rundt regnet 5.000 medarbejdere i testindsatsen, der har det sorte bælte i at levere en stabil drift. Vi er ekstremt taknemmelige over den kæmpe indsats og fleksibilitet, som vores medarbejdere i testindsatsen har leveret igennem de sidste to år. Derfor har vi rakt ud til erhvervslivet for at bygge bro imellem vores dygtige medarbejdere og deres potentielle nye arbejdsgivere,” siger Jakob Riis, administrerende direktør i Falck.

Erhvervslivet higer efter arbejdskræft

Hos brancheorganisationerne hilser man initiativet velkommen, og der er stor velvilje til at hjælpe testmedarbejderne videre i nye jobs blandt, så medarbejdernes kompetencer og arbejdskraft kan komme til gavn andre steder i samfundet.

”Vi har rigtig mange medlemmer, der har udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Derfor støtter vi naturligvis op omkring dette initiativ, der er med til at sikre, at vi får alle de dygtige medarbejdere fra testindsatsen kanaliseret godt videre og ud i det danske erhvervsliv, hvor der er stor efterspørgsel på deres kompetencer. Medarbejdere, der er servicemindede, gode til kundekontakt, mødestabile og ikke er bange for at tage fat er i høj kurs. Vores medlemmer melder, at de er begejstrede for, at det gennem Falck har været muligt at rekruttere denne arbejdskraft,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

”Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Så Falcks initiativ kommer som sendt fra himlen. Der er job i alle dele af servicebranchen – både som ledere og som frontpersonale. Vi har brug for alle jer, der har knoklet med testindsatsen i virksomhedsdanmark. I DI er vi glade for at kunne bakke op og bygge broen til at testmedarbejderne kommer hurtigt videre i nye jobs,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Falck. Frem mod sommerferien er der brug for mange tusinde nye medarbejdere i hotel-, restaurant- og turisterhvervet, og her er testmedarbejderne et rigtig godt sted at starte. Vi ved, at de er både dygtige og motiverede, så vi forventer, at der vil være rift om at ansætte dem,” siger administrerende direktør i HORESTA, Jannick Nytoft.

Digitalt karriereforum og regionale jobmesser

Falck nedskalerer løbende kapaciteten i centrene frem mod den 6. marts, derfor er det digitale karriereforum live på Falcks hjemmeside, så medarbejderne og deres potentielle nye arbejdsgivere allerede nu kan blive matchet. Når centrene lukker helt efter den 6. marts, afholder Falck lokale jobmesser for medarbejderne ude i regionerne. Hvorvidt det bliver online eller fysiske vurderes ud fra behovet og efterspørgslen blandt medarbejderne.

På Falcks hjemmeside kan borgerne se, hvilke centre der fortsat er åbne i deres område frem mod den 6. marts.

Pressemeddelelse - Falck - Logo

Kilde / Logo / Foto: Falck

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Falck.

Følg Falck

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

5. november 2026
En virksomhedsfilm skal passe til både modtageren og den situation, hvor den bliver set. En opgave for Unifeeder viser, hvordan arbejdet med målgruppe og…
5. november 2026
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu…
5. november 2026
Alchemist i København blev natten til torsdag dansk tid hædret som nr. 3 på listen over verdens bedste restauranter ved en prisceremoni i Lima, Peru. "Jeg er…