Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Fødevarebutik i Viborg får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi

21. oktober 2026
·
Butikschef Kasper Winkler på taget af Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butik i Viborg. De nye solceller forventes at producere omkring 70.000 kWh om året, hvilket svarer til cirka 30 procent af butikkens strømforbrug.
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Dagrofa Foodservice har installeret et solcelleanlæg på Cash & Carry-butikken i Viborg som led i en investering i anlæg på 21 butikker.

Anlægget på Mariendalsvej 9 forventes årligt at producere 70.000 kWh, svarende til omkring 30 procent af butikkens strømforbrug. Investeringen er en del af Dagrofas bæredygtighedsprogram Grobund for mere.

Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Viborg netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 70.000 kWh, hvilket svarer til ca. 30% af butikkens strømforbrug.

Hos Dagrofa Foodservices Cash & Carry-kæde er smilene ekstra store, når solen skinner.

Godt vejr betyder typisk flere kunder hos de lokale restauranter og caféer, som derfor skal fylde lagrene op med råvarer fra Cash & Carry-butikkerne. Samtidig medfører solskin, at kædens nye solcelleanlæg har de bedste vilkår for at producere grøn strøm.

Etableringen af 21 solcelleanlæg i Cash & Carry-kæden begyndte hen over sommeren, og for nylig kom turen til installation af solceller på taget af Cash & Carry-butikken i Viborg, der ligger på adressen Mariendalsvej 9, 8800 Viborg.

Forventningen er, at anlægget i Viborg på årlig basis skal producere omkring 30% af butikkens strømforbrug, hvilket svarer til en strømproduktion på 70.000 kWh.

Den lokale butikschef, Kasper Winkler, er meget tilfreds med, at solcellerne også har fundet vej til butikstaget i Viborg:

”Det er rigtig fedt, at vi nu kan begynde at producere vores egen grønne strøm her i Viborg. Vi bruger allerede overskudsvarmen fra vores køle- og frostrum til at varme butikken op, så for os er solcellerne et naturligt næste skridt i den grønne omstilling.”

Han fortsætter:

”Vi bliver ved med at kigge efter løsninger, der både gavner miljøet og vores kunder. Hver krone, vi sparer på driften, kan vi investere i at udvikle butikken. Det er noget, vi håber, kunderne kan mærke, og det gør os endnu mere konkurrencedygtige, så vi kan blive ved med at være de lokale spisesteders foretrukne leverandør.”

Hver sparet kilowatt-time gavner både klima og økonomi

Opsætningen af de nye solceller er et initiativ, der er forankret i Dagrofas bæredygtighedsprogram ’Grobund for mere’, som blev lanceret i starten af året.

Tenna Skov Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa, følger solcelleudrulningen tæt, som ifølge hende er et konkret bevis på, hvordan klima og godt købmandskab går hånd i hånd.

Hun forklarer:

”Hver eneste kilowatt-time, vi sparer på vores lokationer, gavner både klimaet og økonomien. Vores tilgang er, at arbejdet med grøn omstilling tager udgangspunkt i godt købmandskab. Det er langt fra et nyt princip i Dagrofa, men det er til gengæld første gang, at vi har haft mulighed for at lave en så stor investering i vedvarende energi på tværs af Dagrofa Foodservice og Cash & Carry-kæden.”

Afslutningsvis siger Tenna Skov Thorsted:

”Med ’Grobund for mere’ har vi forpligtet os til at øge vores andel af vedvarende energi frem mod udgangen af 2027, og vi høster i øjeblikket værdifulde erfaringer med opsætning af solcelleanlæg. Den viden kommer uden tvivl til at gøre stor nytte i forbindelse med fremtidige energiprojekter bl.a. sammen med vores selvstændige købmænd på detailsiden.”

Alle erhvervsdrivende og selvstændige med et CVR-nummer kan handle hos Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butikkerne enten via et fysisk besøg, gennem www.dagrofaengros.dk eller via platformen Wolt for Work.

Fakta om Dagrofa Foodservice:

  • Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
  • ’Grobund for mere’ er navnet på Dagrofas bæredygtighedsprogram, der blev lanceret i starten af 2026.
  • Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
  • Dagrofa Foodservice har 30 Cash & Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply og Prima Frugt. Aarstiderne er i løbet af foråret 2026 også flyttet ind hos os.
  • Læs mere på www.dgfs.dk og dagrofa.dk › grobund-for-mere

For yderligere information:

Lars Hall Bæk Farsøe, Dagrofa ApS, 42332811, lar@dgfs.dk

Dagrofa ApS

KILDE / LOGO / FOTO: Dagrofa ApS

Billeder

Butikschef Kasper Winkler ved det nye solcelleanlæg på taget af Cash & Carry i Viborg.
Butikschef Kasper Winkler ved det nye solcelleanlæg på taget af Cash & Carry i Viborg.
Tenna Skov Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa, følger udrulningen af solceller på 21 Cash & Carry-butikker tæt. Initiativet er en del af Dagrofas bæredygtighedsprogram ‘Grobund for mere’.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Dagrofa ApS.

Følg Dagrofa ApS

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

21. oktober 2026
Den 28. og 29. november inviterer Sophiendals Slotshotel til det årlige julemarked - denne gang med gratis adgang for alle. Med initiativet ønsker slottet at…
21. oktober 2026
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold fornaturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige…
21. oktober 2026
Efter endt elevtid hos PreMed er Laura og Nicki nu færdiguddannede ambulancebehandlere. Laura fortsætter hos PreMed i Hobro, mens Nicki fortsætter i PreMeds…