Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Fra nytår får dømte kriminelle i retspsykiatrien fjernet forsørgelsesydelser

15. december 2025
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Folketinget har vedtaget, at dømte til anbringelse eller behandling i retspsykiatrien fra 1. januar 2026 ikke længere kan modtage offentlige forsørgelsesydelser under indlæggelse eller anbringelse.

I stedet får de ret til 1.725 kr. månedligt skattefrit til personlige fornødenheder i 2025-niveau. Reglerne gælder også nuværende dømte, men for allerede indlagte får ændringen efter planen virkning 1. juli 2026.

Dømte kriminelle vil fra årsskiftet ikke længere have ret til at få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige under deres indlæggelse eller anbringelse i retspsykiatrien. Det har Folketinget vedtaget torsdag.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at dømte til anbringelse eller behandling i retspsykiatrien ikke længere skal modtage forsørgelsesydelser fra det offentlige. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2026.

Med ændringen kommer reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser til at ligne dem, der allerede gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse, mest muligt.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:

– Det er godt, at vi får lukket ned for den urimelige brug af skatteborgernes penge. Det er ikke i orden, at kriminelle måned efter måned får udbetalt store beløb samtidig med, at de er indlagt i retspsykiatrien og ikke har udgifter til kost og logi.

Som reglerne er nu, kan en person godt få udbetalt fx førtidspension, selvom vedkommende er dømt til anbringelse eller behandling i retspsykiatrien, mens udbetalingerne stopper, hvis man afsoner i et fængsel.

I stedet for en forsørgelsesydelse vil dømte kriminelle fremover have ret til at modtage et månedligt skattefrit beløb til personlige fornødenheder. Beløbet er på 1.725 kr. (2025-niveau) og svarer til det beløb, der kan udbetales af hospitaler til patienter, der ikke modtager pension eller anden indkomst under længerevarende indlæggelser. Reglerne vil både gælde for nuværende og kommende anbringelses- og behandlingsdømte.

Der bliver en overgangsordning for de retspsykiatriske patienter, der allerede er indlagt. Ændringen vil efter planen have virkning for allerede indlagte patienter fra den 1. juli 2026.

Lovforslaget udspringer af en aftale fra 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

KILDE: Beskæftigelsesministeriet. PRESSE-FOTO / GRAFIK: Pressemeddelelse.dk

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Beskæftigelsesministeriet.

Følg Beskæftigelsesministeriet

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

29. september 2026
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
29. september 2026
Virksomheder kan nu få hjælp til at finde rundt i digital EU-lovgivning med en ny guide fra Forsknings-, Uddannelses og Digitaliseringsministeriet.…
29. september 2026
Parkeringsselskabet Gardian A/S har ulovligt opkrævet rykkergebyr fra forbrugere, der har parkeret blandt andet ved BonBon-Land. Forbrugerombudsmanden…