Tre Lotto-gevinster på i alt 14 millioner kroner gik lørdag til vindere i Jylland. Den største gevinst på 12 millioner kroner blev vundet af en abonnent fra en lille by i Region Midtjylland.
To vindere modtog hver en million kroner i Millionærchancen. Den ene kommer fra Vendsyssel og spillede på abonnement, mens den anden købte kuponen i Tørring Døgnkiosk i Tørring.
Tre danskere løb med alt heldet – og 14 millioner kroner – da Danske Spil trak vindertallene i Lotto lørdag aften. Alle gevinsterne havnede i samme landsdel.
Det endte 3-0 til jyderne, da Danske Spil lørdag aften uddelte milliongevinster i Lotto: De tre største gevinster endte nemlig alle tre i Jylland.
Den største af gevinsterne var på hele 12.000.000 kroner og blev vundet af en af Danske Spils kunder, som ramte syv rigtige vindertal i Lotto. Vinderen, som havde spillet Lotto på abonnement, kommer fra en lille by i Region Midtjylland.
Derudover var der også to vindere af hver 1.000.000 kroner i det, som Danske Spil kalder Millionærchancen. Det er der, hvor der bliver trukket lod blandt alle spillede rækker om to milliongevinster.
Den første vinder af en million kroner kommer fra Vendsyssel og har spillet Lotto via sit abonnement hos Danske Spil. På kuponen er der udover millionen også en gevinst på 70 kroner.
Den anden vinder af en million kroner har købt sin vinderkupon i Tørring Døgnkiosk i Tørring, som ligger i Østjylland. På dén kupon er der ingen anden gevinst, så vinderen må her ‘nøjes’ med 1.000.000 kroner.
Hos Danske Spil glæder man sig som altid over at få lejlighed til at dele store milliongevinster ud til danskerne.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
5, 20, 22, 24, 25, 28, 34
17
For yderligere information:
Danske Spil A/S

KILDE / LOGO / FOTO: Danske Spil A/S
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Danske Spil A/S.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.