Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Hver anden dansker rammes af it-kriminalitet

22. februar 2021
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Omkring hver anden dansker har inden for de seneste to år været udsat for it-kriminalitet, viser en undersøgelse blandt 2.000 danskere for IDA.

Phishing rammer 35 procent, mens 28 procent har mødt falske konkurrencer. IDA peger på, at svindelmails og sms’er er blevet mere troværdige, og anbefaler skepsis over for links og henvendelser, der beder om oplysninger.

Mange danskere udsættes hver dag for de it-kriminelles angreb.

Omkring hver anden dansker har i løbet af de seneste to år været offer for en eller anden form for angreb fra it-kriminelle. Det viser en undersøgelse blandt 2.000 danskere, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.

Phishing, der er forsøg på at franarre brugernavne, adgangskoder eller andre personlige oplysninger, og falske konkurrencer, der opsnapper personlige oplysninger, topper listen over, hvor danskerne bliver ramt. I omegnen af hver tredje har været udsat for disse typer af it-kriminalitet.

IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg mener, at det er blevet sværere at gennemskue it-svindlerne, da de er blevet bedre og bedre til at producere mails og sms’er, der ser meget troværdige ud. Desuden er svindlerne blevet gode til at time deres kriminalitet. Eksempelvis når Skattestyrelsen snart frigiver årsopgørelsen, når anden portion af feriepengene snart bliver udbetalt eller i de perioder, hvor nethandlen typisk er meget stor.

”De kriminelle benytter både mails og sms’er. Tidligere så langt de fleste nærmest ubehjælpelige ud, men flere og flere er nu på korrekt dansk, med flotte logoer og ser meget troværdige ud, så de kan være svære at gennemskue, ikke mindst hvis man bliver fanget på det forkerte ben,” siger han.

Jørn Guldberg understreger, at det altid er en god idé at forholde sig skeptisk til mails eller sms’er, der lover guld og grønne skove. Den samme almindelige skepsis gælder for konkurrencer, hvor man risikerer at ende op med et utal af spammails og opkald, der aldrig stopper.

”Man skal være varsom med at åbne mails, man ikke har tiltro til. Kommer man uforvarende til at trykke på et link, risikerer man at downloade en virus, der kan låse computeren. Ransomeware medfører, at de kriminelle kræver penge for at låse din computer op igen, hvilket kan være både dyrt og meget besværligt. Bliver man derimod omdirigeret til en hjemmeside, der beder om bankoplysninger eller oplysninger om NemID, er der stadig mulighed for at tænke sig om en ekstra gang. Her skal man aldrig udfylde noget, hvis man er det mindste i tvivl,” siger Jørn Guldberg.

Han anbefaler, at man downloader Forbrugerrådets app ”Mit digitale selvforsvar”, der løbende advarer om falske mails.

Hvilke typer af it-kriminalitet har du selv været udsat for inden for de seneste to år?

Phising, hvor svindlere forsøger at franarre dig dit brugernavn, adgangskode, kreditkort eller netbanksoplysninger35 %
Falske konkurrencer28 %
Falske hjemmesider hvor du har betalt for varer, du aldrig modtog7 %
Ransomware, som har blokeret din computer, hvor kriminelle har krævet et beløb for at låse den op igen4 %
Identitetstyveri2 %
Spredning af private billeder1 %
Ingen af ovenstående47 %
Ved ikke4 %

Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 18-70 år. I alt har 2.000 personer svaret på spørgsmålene. Respondenterne har haft mulighed for flere svar. Kilde: Userneeds for IDA.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69.

PRESSEMEDDELELSE: Danske virksomheder udsættes dagligt for cyberangreb

Kilde / Logo / Foto: Ingeniørforeningen, IDA

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Ingeniørforeningen - IDA.

Følg Ingeniørforeningen - IDA

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…