Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Hvor i Danmark bor elbilejerne?

2. juli 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

En opgørelse fra De Danske Bilimportører viser store regionale forskelle i private elbilsejere. Hovedstadsområdet har 41 pct. af elbilerne, mens Nordjylland har 7 pct.

Der er ca. 6000 elbilsejere i hovedstadsområdet og ca. 4000 i Midtjylland. Syddanmark og Sjælland har hver ca. 3000, mens Nordjylland har ca. 2000.

En ny opgørelse fra De Danske Bilimportører viser, at der er store regionale forskelle i antallet af private elbilsejere i Danmark. Det er primært i Midtjylland og Hovedstaden at elbilsejerne findes, mens Nordjylland er den region med færrest elbilsejere. De store regionale forskelle understreger behovet for investeringer i ladeinfrastrukturen og ny afgiftsmodel for grønne biler ifølge adm. direktør i De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.

Der er langt større sandsynlighed for at møde en elbilsejer i hovedstadsområdet end på vejene i Nordjylland. Det viser en ny opgørelse fra De Danske Bilimportører, der har kortlagt antallet og andelen af elbiler i de forskellige regioner. Andelen af elbilsejere i hovedstadsområdet svarer således til 41 pct. af den totale bestand af elbiler, mens Nordjylland har færrest elbiler med 7 pct. af elbilerne i Danmark. De store regionale forskelle skyldes særligt ladeinfrastrukturen ifølge Mads Rørvig, der er adm. direktør i De Danske Bilimportører:

”Når vi kigger på et Danmarkskort over elbilsejere i landet, kan vi konstatere, at der er regioner, der er mere tilbøjelige til at købe elbiler end andre. Årsagerne kan være mange. Jeg tror særligt det skyldes, at bilen er en vigtig og uundværlig del af hverdagen for mange mennesker, og derfor er der også høje krav til ladeinfrastrukturen hos de enkelte husstande – særligt i de områder, hvor bilen er helt nødvendigt for at kunne køre børnene i skole eller for at kunne komme på arbejde.”

Danmarkskortet over elbilsejere viser, at der ca. er 6000 elbilsejere i hovedstadsområdet, mens Midtjylland har næst flest elbiler med ca. 4000 ejere. Dernæst har Syddanmark og Sjælland ca. 3000 elbilsejere hver og udgør hhv. 13-14 pct. af den samlede bestand. Nordjylland er dermed den region med færrest elbiler med ca. 2000 elbiler, og de udgør dermed kun 7 pct. af de privatejede elbiler i Danmark.

”Hvis vi skal have flere elbiler i hele Danmark og styrke den grønne omstilling på tværs af regionerne, kræver det, at vi gør det mere attraktivt at køre grønt. F.eks. stiger afgifterne på elbiler lige efter nytår. Det kommer til at påvirke salget af grønne biler yderst negativt, da det vil skabe stor usikkerhed på marked. Vi opfordrer derfor til, at man fra politisk hold bremser denne afgiftsstigning og derved sikre fortsat vækst i elbilsalget. Dernæst skal politikerne kigge på en omlægning af afgifterne på biler, og der foreslår vi en grøn afgiftsmodel, der i højere grad tager højde for bilens miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber.” Udtaler Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Kilde

Pressemeddelelsen er udarbejdet af De Danske Bilimportørers på baggrund af data fra bilstatistik.dk
Tallene dækker over den private elbilbestand (privat ejerskab inkl. leasing) pr. region og er baseret på personbil bestanden pr. 25. juni 2020.

Kildeangivelse

Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører

Yderligere oplysninger

Administrerende Direktør Mads Rørvig, på tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk

Kilde / Logo / Grafik: De Danske Bilimportører

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til De Danske Bilimportører.

Følg De Danske Bilimportører

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

4. november 2026
32-årige Simon Rehder Sørensen fra Rugballegaard ved Bjerringbro vinder Årets Unge Landmand 2026. Som landmand skal du i dag kunne meget mere end blot at drive…
4. november 2026
Danske webshops gør klar til — og er allerede i fuld gang med — årets største udsalgsfest. Men en stor del af tilbuddene er ren manipulation. En ny…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
4. november 2026
Kunstig intelligens kan bidrage til tidligere diagnosticering, bedre behandling og mere effektiv brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Men teknologien ændrer…