Rammstein spiller fredag og lørdag på Dyrskuepladsen i Odense for omkring 45.000 publikummer hver aften. Samlet ventes cirka 90.000 gæster, heraf godt 34.000 fra udlandet, mens hoteller og vandrehjem melder stort set udsolgt.
Odense Kommune og Cityforeningen sætter ind med ekstra offentlig transport og parkeringsinformation. Lokale bands spiller flere steder i byen begge dage fra 11.00 til 18.30.
Hotellerne melder om alt udsolgt og byen står klar med ekstra offentlig transport og lokale opvarmningsbands, når 90.000 Rammstein-fans – en tredjedel fra udlandet – i weekenden kommer til Odense.
Det bliver formentlig de største enkeltkoncerter nogensinde på Fyn, når tyske Rammstein både fredag og lørdag fyrer op under Dyrskuepladsen i Odense. Med ca. 45.000 publikummer per aften – hvoraf en tredjedel kommer fra udlandet – er hotellerne fyldt op, og Cityforeningen og Odense Kommune lægger sig i selen for at give koncertgæsterne den bedst mulige oplevelse.
Det handler både om, at tydelig parkeringsinformation og ekstra offentlig transport skal gøre det nemt at komme til og fra koncerten. Men lige så vigtigt er det at skabe den rette stemning og bruge det store event til også at fyre op under byfeststemningen og lokale aktiviteter.
Både fredag og lørdag vil der flere forskellige steder i byen være koncerter med lokale bands fra 11.00-18.30 og derudover en lang række andre Rammstein-relaterede events, som lokale, private aktører selv har stablet på benene. Det skal bidrage til at skabe den bedst mulige stemning i byen og ramme for koncertgæsterne:
Også de lokale hoteller og vandrehjem mærker det løft, det giver til byen, når 90.000 mennesker gæster Odense på én weekend. Stort set samtlige overnatningssteder melder om alt udsolgt, og det er gået langt hurtigere, end de har oplevet ved andre store events, fortæller hotelchef Caroline Sørensen fra Hotel Odeon:
Der forventes samlet ca. 90.000 gæster til Rammstein-koncerterne på Dyrskuepladsen fredag og lørdag. Godt 34.000 af dem kommer fra udlandet – primært fra Tyskland, Sverige og Norge.
På https://www.visitodense.dk/turist/events/praktisk-information-til-koncertgaester kan du læse meget mere om trafikinformation, parkeringsmuligheder og arrangementer i forbindelse med koncerterne. Her er information både på dansk, engelsk og tysk.
Peter Rahbæk Juel, borgmester, kontaktes via konsulent Jeppe Mikkelsen, mobil: 21327482
Søren Windell, by- og kulturrådmand, mobil: 30703693
Caroline Sørensen, hotelchef på Hotel Odeon, mobil: 28453826

KILDE / LOGO: Odense Kommune
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Odense Kommune.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.