Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Kronprinsen tjekker de sidste Royal Run-detaljer

12. august 2021
·
Foto: Matthew James/Royal Run
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Kronprinsen besøgte onsdag lageret og produktionshallen i Farum, hvor materialer til Royal Run bliver trykt og opbevaret. Løbet afholdes 12. september i Aalborg, Sønderborg, Odense, København/Frederiksberg og Rønne.

Kronprinsen deltog blandt andet i oppumpning af målportalen og trykning af plakater. Royal Run har 71.235 tilmeldte, og T-shirts og medaljer fra 2020 genbruges efter aflysningen sidste år.

Et lager i Farum fik onsdag fornemt besøg, da H.K.H. Kronprinsen kiggede forbi. Kronprinsen har en særlig interesse i netop dette lager, der er fyldt med blå- og hvidfarvede Royal Run-bannere, portaler, plakater og ikke mindst medaljer.

Med præcist én måned til Royal Run er der travlt på det lager, der skal klæde de fem Royal Run-byer på, når det store event løber af stablen den 12. september.

Onsdag besøgte H.K.H. Kronprinsen lageret og produktionshallen i Farum, hvor samtlige bannere, kilometer-mærker, plakater og portaler bliver trykt og opbevaret, inden det hele skal sendes ud til Royal Run-byerne Aalborg, Sønderborg, Odense, København/Frederiksberg og Rønne.

Kronprinsen blev sat i sving med at hjælpe med at pumpe den store målportal op, han var med til at printe plakater, og så fik han desuden set på de mange populære medaljer, der skal pryde de nu over 70.000 deltagere, når kommer over målstregen.

”Det glæder os, at Kronprinsen tager så stor del i planlægningen af Royal Run. Det er netop dette engagement, der gør vores event helt særligt,” siger Jens Otto Størup, der er medlem af Royal Runs styregruppe og administrerende direktør i DGI.

Tilbage på sporet

Kronprinsen blev under besøget også involveret i, hvordan plakater, bannere og kilometermærker blandt meget andet bliver genbrugt fra tidligere løb for at gøre eventet så bæredygtigt som overhovedet muligt.

Royal Run måtte sidste år aflyses pga. corona, senere blev det udsat fra maj til september. Derfor er det også T-shirts og medaljer, der blev produceret til løbet i 2020, der vil blive brugt i år.

”Danskerne har taget Royal Run til sig, selv her efter en aflysning og en udsættelse, og det glæder os utroligt meget. Nu skal vi tilbage på sporet og motivere danskerne til at bevæge sig,” siger medlem af Royal Runs styregruppe og direktør i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen.

Det er stadig muligt at tilmelde sig Royal Run i samtlige byer på www.royalrun.dk

Om medaljen:
• Medaljen er lavet af zink
• Medaljesnoren er vævet af genbrugsplast
• Medaljen er 7 cm i diameter
• Medaljen er 2 cm mindre i diameter end de foregående år for at reducere CO2-aftrykket
• På medaljesnoren fremgår de tre fonde, der støtter Royal Run: Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden og TrygFonden.

Om Royal Run
• Tilmeldingstal pr. 12. august: 71.235
• Royal Run afholdes i Danmark søndag den 12. september 2021
• I Danmark afholdes Royal Run 2021 fem steder: Sønderjylland (Sønderborg), Aalborg, Odense og København/Frederiksberg samt på Bornholm.
• I alle byer kan man vælge at gå eller løbe på enten One mile (1,6 km), 5 km og 10 km.
• De lokale arrangører er Sport Event Syd, Aalborg Atletik og Motion, OGF og Sparta.
• På Bornholm er der Royal Run uden kongelig deltagelse. Arrangørerne er DGI Bornholm og Viking Atletik.
• Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag. Her var 70.500 tilmeldt i Danmarks fem største byer.
• Over 82.000 var tilmeldt Royal Run 2019.
• Royal Run måtte aflyses i 2020 pga. corona-restriktioner
• Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartnere på Royal Run, og TrygFon-den, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.


Tilmeldinger fordelt i byerne pt:

Aalborg: 13.010
Sønderborg: 16.889
Odense: 6.401
København/Frederiksberg: 34.339
Bornholm: 496

PRESSEMEDDELELSE – Kronprinsen tjekker de sidste Royal Run-detaljer

Kilde / Logo: Danmarks Idrætsforbund. Foto: Matthew James/Royal Run

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Danmarks Idrætsforbund.

Følg Danmarks Idrætsforbund

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…