

Ny, hæsblæsende og hylende morsom fortsættelse i den prisvindende Min kat-serie
1. juni 2026 udgiver Brændpunkt den femte bog i den populære og Orlaprisvindende Min kat-serie: MIN KAT ER ALIEN!
1. juni 2026 udgiver Brændpunkt ny bog i den populære og Orlaprisvindende Min kat-serie:
MIN KAT ER ALIEN er en vild, skør og actionfyldt fortælling fuld af humor, spænding og katastrofer i galaktisk størrelse – præcis som læserne elsker serien for.
Bogen er den femte i rækken om Nicklas og den utilregnelige kat Miki, som allerede har begejstret tusindvis af børn og sikret Charlotte Berwald to Orlapriser.
En serie børnene elsker
Serien begyndte med MIN KAT ER SERIEMORDER, hvor Nicklas opdager, at familiens kat planlægger at myrde ham. Bogen vandt Orlaprisen 2022 i kategorien Gys og spænding, og børnene sagde blandt andet:
“Jeg sked næsten i bukserne af skræk!”
Opfølgeren MIN KAT ER GANGSTER vandt også Orlaprisen i 2023, og læserne kvitterede med:
“Shit, godt verden ikke er så syg!”
Siden fulgte MIN KAT ER SUPERSKURK og MIN KAT ER PIRAT, og nu fortsætter eventyret i rummet med MIN KAT ER ALIEN!
Den store finale venter i 2027
Fans af serien kan allerede nu glæde sig til den sidste bog i serien: MIN KAT ER DÆMON udkommer i februar 2027.
Den afsluttende bog sætter punktum for Nicklas og Mikis vilde eventyr – men først går turen helt ud i universet.
Charlotte Berwald er en prisvindende forfatter med en særlig evne til at skrive bøger, børn både griner af, gyser over og ikke kan slippe igen. Hendes Min kat-serie har opnået stor popularitet blandt børn og har cementeret hendes position som en af de stærke stemmer inden for humor og spænding for yngre læsere.
For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54

Pressemeddelelsen er udgivet af Forlaget Brændpunkt v/Jørgen Gylling og videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.
Det er den første udgivelse fra denne afsender.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.