Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Nakskov Revyen 2025 – Vender tilbage med den 4. sæson

5. november 2024
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Nakskov Revyen vender tilbage i 2025 med sin fjerde sæson. Thomas Findval Sølvskov er igen på scenen, mens Randi Winther og Kim Brandt slutter sig til holdet.

Jens Nørremølle er kapelmester, og Troells Toya instruerer. Revyen spiller på Hotel Harmonien fra 8. til 30. august, onsdag til lørdag. Billetter koster 310 kroner uden mad og 495 kroner med buffet.

Det er en fornøjelse at kunne præsentere Nakskov Revyen 2025, der bliver den 4. sæson, hvor revydirektør Thomas Findval Sølvskov har samlet et stærkt hold på scenen: Udover revydirektøren selv (som genganger) har vi den glæde at byde velkommen til to nye ansigter, nemlig Randi Winther og Kim Brandt. Kapelmester Jens Nørremølle vil for 3. år i træk tage sig kærligt af musikken. Man kan godt kalde ham en fast del af holdet sammen med revydirektør & medstifter Thomas Findval Sølvskov, der står på scenen for 4. år i træk. Revyens instruktør er igen i år fantastiske Troells Toya, der tager en sæson mere på sydhavsøernes største ø Lolland for at skabe en fantastisk og morsom revy.

Revyerfarne i over 30 år

Kim Brandt og Randi Winther har til sammen spillet revy i en årrække, der svarer til revydirektørens alder. Det er således erfarne og stærke kræfter, der mødes på scenen. 

Randi debuterede i 1993 på Aarhus Teater i Jesus Christ Superstar og har siden medvirket i en lang række forestillinger landet over, lige fra små intime kabaret’er til store musicals, bl.a. ’Fantine’ i Les Misérables, ’Miss Hannigan’ i Annie, ’Fru Sejersen’ i Far til fire og senest i Margrethe-musicalen, hvor hun bl.a. var understudy på selveste Dronningen. Denne vinter medvirker hun i Tinka-musicalen, hvor hun er understudy for Birthe Kjær i rollen som farmor. Af revyer har hun bl.a. medvirket i Ganløse Revyen, Gillelejerevyen samt haft 4 sæsoner i Rottefælden i Svendborg. Men du har sikkert også lyttet til hendes stemme, og i 2022 modtog hun Blixenprisen, som årets lydbogsindlæser for indlæsning af bogen ROSARIUM skrevet af Charlotte Weitze.

Kim Brandt har medvirket i Charles Tante på Fredericia Musical Teater, hvor han sprang skalaen for hvor højt og langt du må sparke et ben inden han gik i split. Han er en energibombe uden lige og kæmpe grinebider. I andre musicals kan nævnes ’Cogsworth’ i Beauty & the Beast, ’Jago’ i Aladdin, ’Max Bialystock i The Producers ’Arbiter’ i Chess. Af revyer har han bl.a. medvirket i Rottefælden, Schou-tur i Herning, Revyperler, Menstrup, Køge Revyen og Ganløse revyen, hvor han i 2015 medvirkede sammen Anne Herdorf & Lisbeth Kjærulff der blev årets revy. Udover at være skuespiller har Kim også fungeret som instruktør.

Faktisk har Randi og Kim spillet sammen før i 2016 i Ganløse Revyen, og de kender hinanden rigtig godt, og derfor var det ikke svært for dem at sige ja til at spille sammen igen, og så med Thomas. Derfor glæder vi os til at både Kim og Randi tager en sommer på Lolland i 2025.

Nakskov Revyen har premiere d. 8. august og spiller helt frem til 30. august onsdag til lørdag på Hotel Harmonien i deres skønne og fantastiske Balsal.
Prisen for en billet med en skøn buffet inden forestillingen er kun 495 kroner.
Man kan også købe billetter uden mad til 310 kroner.

Hvornår billetsalget starter, kommer der mere information om snarest. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen, for vi begynder inden så længe med at tilbyde early-bird billetter, så hvis man køber billetter inden 1. januar vil man kunne spare op til 10%.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Nakskov Revyen.

Følg Nakskov Revyen

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…