Danmarks Statistik sammenligner ni nøgletal for Danmark og USA. USA har højere BNP pr. indbygger, større indkomstulighed og over fire gange så mange drab pr. indbygger.
Danmark har højere offentligt forbrug og skattetryk, flere i beskæftigelse, længere levetid og højere stemmeprocent. Fertiliteten er den samme, mens forskelle i den offentlige sektors indretning påvirker sammenligningen af forbrug og skatter.
Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA.
Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i
gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange
relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er
indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige
sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten
er en del lavere i USA end i Danmark, mens drab pr. indbygger sker fire
gange oftere i USA end i Danmark.
| Danmark | USA | ||
| Større BNP pr. indbygger i USA | BNP pr. indbygger (2019) | 59 135 $ | 65 127 $ |
| Offentligt forbrug større i DK* | Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018) | 24,6 pct. | 14,0 pct. |
| Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK | Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018) | 44,9 pct. | 24,3 pct. |
| Flere i beskæftigelse i DK | Beskæftigelsesfrekvens (2019) | 75,0 pct. | 71,4 pct. |
| Større indkomstulighed i USA | Gini-koefficient (2016) | 26 | 39 |
| Længere levetid i DK | Forventet levetid (2017) | 81,0 år | 78,5 år |
| Samme fertilitet | Fødte pr. kvinde (2017) | 1,8 børn | 1,8 børn |
| Mere end 4 gange så mange drab i USA | Drab pr. 100.000 indbyggere (2017) | 1,2drab | 5,3 drab |
| Højere stemmeprocent i DK | Stemmeprocent (2019 og 2016) | 85 pct. | 56 pct. |
Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA.
Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel.
*Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug.
• BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra OECD’s opgørelse for 2018.
• Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via Statistisk Tiårsoversigt s. 182.
• Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2018.
• Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2019.
• Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2016.
• Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.
• Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.
• Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på UNODC’s opgørelse for 2017.
• Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på IDEA’s opgørelse.

Kilde / Logo: Danmarks Statistik
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Danmarks Statistik.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.