Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: NORMAL åbner 10 nye butikker i juni – men ikke alt er, som det plejer at være…

29. maj 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Normal åbner i juni 10 midlertidige MINIMAL-butikker i danske feriebyer, herunder Skagen, Henne Strand og Hornbæk. Butikkerne er mindre end kædens normale butikker og lukker igen ved sæsonens slutning.

Sortimentet tilpasses sommeren med blandt andet solcreme, is, personlig pleje, makeup og snacks. Butikkerne holder åbent alle ugens dage med længere åbningstider i ferieperioden.

Med tæt på 90 butikker rundt omkring i Danmark er NORMAL godt repræsenteret på landkortet

Men det betyder ikke, at man ikke kan komme endnu tættere på de danskere, der holder ferie i det danske sommerland. I løbet af juni slår NORMAL dørene midlertidigt op for 10 MINIMAL butikker i nogle af de mest populære feriebyer i Danmark – blandt andet Skagen, Henne Strand og Hornbæk.

”Konceptet bliver som en NORMAL butik, bare i skrumpet udgave – og sortimentet vil blive tilpasset den danske sommer, med alt hvad det indebærer. Der vil være alt lige fra solcreme til is, personlig pleje, makeup og snacks, mange af de sædvanlige varer og mærker man kender fra NORMAL, men selvfølgelig også med et par sommeroverraskelser”, siger adm. direktør Torben Mouritsen.

Velkommen til MINIMAL

Navnet ”MINIMAL” refererer både til de almindelige NORMAL butikkers navn, de lave priser og størrelsen på de nye butikker – og så til det, at de kun er der midlertidigt. ”Planen er at lukke butikkerne igen i slutningen af sæsonen. Lokalerne er mindre, end de plejer at være, og perfekte til en MINIMAL, men for små til en NORMAL butik med fuldt sortiment”, fortsætter Torben Mouritsen. “Udover at det er en sjov og anderledes sommeraktivitet for os, så er det selvfølgelig også interessant for os at se, hvordan kunderne i de nye byer tager imod os”.

Butikkerne vil holde åbent alle ugens dage og have længere åbningstid for at tilpasse sig kundernes hverdag i ferieperioden. Priserne vil være, som man kender dem fra NORMAL butikkerne.

10 butikker på en dag

”Vi glæder os til at slå dørene op og introducere vores nye koncept MINIMAL for både byens borgere og de mange turister.

“I både NORMAL og MINIMAL er du garanteret en god handel, og det er jeg overbevist om, at turisterne også sætter pris på. Nogle vil måske allerede kende konceptet fra deres hjemby; for andre vil det være første gang, de møder vores sortiment og butiksoplevelse”, afslutter Torben Mouritsen.

MINIMAL i bybilledet

MINIMAL vil ligne en NORMAL butik, både i farver og med den velkendte figur ”Unikmanden” i front.
NORMAL vil endnu ikke afsløre hvor butikkerne ligger, men lover en opdatering og mere information når butikkerne er klar!

  • Facts
    Blandt varerne i NORMAL/MINIMAL finder man personlige plejeprodukter, husholdningsprodukter, kosmetik, skriveartikler, helsekost, snacks, drikkevarer mm. Der er altid et stort fast sortiment af varer, og derudover suppleres der hele tiden med nye mærkevareprodukter.
  • I MINIMAL vil sortimentet være tilpasset størrelsen på butikken og det danske sommerland.
  • NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013.
  • I dag består kæden af 225 butikker i Skandinavien, Holland og Frankrig.
  • Besøg websitet på www.normal.dk/minimal.

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Torben Mouritsen på +45 40 41 32 52

PRESSEMEDDELELSE: NORMAL åbner 10 nye butikker i juni – men ikke alt er, som det plejer at være…

Kilde / Logo: Normal

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Normal.

Følg Normal

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

4. november 2026
32-årige Simon Rehder Sørensen fra Rugballegaard ved Bjerringbro vinder Årets Unge Landmand 2026. Som landmand skal du i dag kunne meget mere end blot at drive…
4. november 2026
Danske webshops gør klar til — og er allerede i fuld gang med — årets største udsalgsfest. Men en stor del af tilbuddene er ren manipulation. En ny…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
4. november 2026
Kunstig intelligens kan bidrage til tidligere diagnosticering, bedre behandling og mere effektiv brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Men teknologien ændrer…