PRESSEMEDDELELSE - Nu bliver data om lyn og hav gratis

DMI’s omfattende vejrdata bliver løbende gratis for alle og til gavn for iværksætteri og nye grønne løsninger. Nu er turen kommet til lyndata, havtemperaturer og vandstandsmålinger – målinger som kan øge sikkerheden og hjælpe med planlægning særligt inden for hhv. energibranchen og sejlads.

I fremtiden vil en stor del af vores energi komme fra havvindmølleparker. Viden om hvor det lyner, får derfor endnu mere betydning. Foto: Lars Berg, Helgenæs

Over de kommende år gør DMI sine data gratis og lette at få fat på. Initiativet, Frie Data, skal udgøre et en del af fundamentet for den bæredygtige udvikling i Danmark samt bane vejen for innovation og økonomisk vækst.

I foråret var det målinger af fx vind og temperatur, der blev gratis og lette at få fat i via DMI’s selvbetjeningsløsning, og nu er turen kommet til lyn, samt målinger af vandstand og havtemperatur.

Lyndata kan hjælpe energi- og offshorebranchen

Lyn er et af de farligste vejrfænomener, vi har i Danmark, og eftersom lyn søger mod høje genstande, er de ekstra farlige for folk, der arbejder oppe i en vindmølle eller i en kran. Derfor er der mange virksomheder inden for offshore, energi- og byggebranchen, som glæder sig til, at data om registrerede lyn bliver frit tilgængelige, og at de fremover kan bruge lyndata direkte i virksomhedens egne systemer. Det kan hjælpe dem med planlægning, og varsle når der er lyn i nærheden.

Generelt spiller viden om vejret en stor rolle inden for energi-sektoren, og hos Energinet, som ejer og udvikler eltransimissions-nettet i Danmark, spiller særligt lyn en afgørende rolle. Det forklarer Henning Rasmussen, gruppeleder i Energinets Kontrolcenter El.

”Adgang til ’realtime’ lyndata øger først og fremmest sikkerheden for dem, der arbejder på vores anlæg – vi kan fx advare dem, hvis uvejr er på vej. Dernæst er lyndata nyttige, når vi skal finde årsagen til fejl eller udkoblinger i højspændingsnettet. Har der været lynaktivitet i området, skyldes fejlen sandsynligvis uvejret. Vi kan også se, om uvejr nærmer sig et område, hvor elnettet, på grund af reparationer eller andet, er mindre robust, og risikoen forstrømafbrydelser større. Oplever vi det, kan vi nå at reagere og indkoble linjer, inden uvejret når frem. Vi glæder os meget over, at DMI sætter lyndata fri.”

Målinger af vandstand og havtemperatur bliver fri til glæde for havne og skibstrafik

Om man arbejder i en havn som entreprenør eller om man skal lægge til kajen er det vigtigt at kende til vanddybden. Derfor vil det lette arbejdet for mange, at også målinger af havtemperaturer og vandstand bliver gratis og lette at få fat på. Det gælder både de nyeste og de historiske målinger.

Målingerne foretages langs de danske kyster og inde i havne, og for at dække hele landet har Kystdirektoratet og DMI i mange år samarbejdet og delt vandstandsmålinger med hinanden.
Kystdirektoratet står for ca. 30 % af målingerne og har en stor del af målerne langs den jyske vestkyst, hvor vestenvinden ofte raser.

Data om vandstand spiller en særlig stor rolle i erhvervshavne, hvor der bygges, lodses og planlægges i et miljø, hvor vejret har stor indflydelse.

Ifølge Knud Vang Nielsen, Havnedirektør i Vejle havn, kan adgang til vandstandsmålinger bruges af mange forskellige brugere i havnen.

”Viden om den aktuelle vandstand spiller en stor rolle, især i en fjordhavn som vores, og både kaptajner, lodser, entreprenører og mange andre har brug for vandstandsdata.
Lodsen holder nøje øje med vandstanden i forbindelse med at skibene skal lodses sikkert ind og ud af havnen, idet der kræves en vis margin under skibets køl for på sikker vis at kunne rådgive kaptajnen om anløbet. For at sikre den bedst mulige transportpris skal agenterne for hvert skibe også kende max. dybde/bredde. Kaptajnen skal vide, hvor dybt der er fra køl til bund af hensyn til, hvor meget skibet kan have med ind i fjorden respektive laste i havnen. Og entreprenører bruger statistik over ekstremer og tendenser til at planlægge, hvordan de kan arbejde, og vurdere evt. risici.”

Hent DMI’s Frie Data: https://www.dmi.dk/index.php?id=1231&L=0

Læs mere om DMI’s Frie Data: https://www.dmi.dk/nyheder/2020/dmis-meteorologiske-data-bliver-nu-tilgangelige-for-alle/

Fakta om Frie Data på DMI

• DMI’s store mængder meteorologiske data bliver gjort frit tilgængelige i seks faser fra 2020 til 2023, og vil kunne hentes fra en selvbetjeningsløsning på DMI.dk
• Meteorologiske observationsdata, som temperatur, nedbør og vind fra DMI’s netværk af vejrstationer i Danmark og Grønland, er allerede blevet gjort tilgængelige.
• Nu følger data om havtemperatur, vandstand og lyn. Og fra 2021 og frem kommer turen til bearbejdede data i form af klimadata, radardata og prognosedata.
  Data leveres i realtid og understøttes 24/7, så myndigheder og erhverv har mulighed for at bruge data direkte i deres egne systemer.
• Kystdirektoratet og DMI deler myndighedsrollen i forhold til overvågning af vandstand, og Kystdirektoratet stiller derfor også deres data til rådighed via. DMI’s selvbetjeningsløsning.
• Frie Data hentes via Statens IT GovCloud-løsning, som er en stabil og sikker distributionsplatform, der kan håndtere de mange forskellige former for vejrdata, som konstant løber ind og beregnes.
• Viden om vejret er fx en vigtig komponent for energieffektiviseringer. Fri adgang til detaljerede vejr- og klimadata giver mulighed for bedre varmestyring og energibesparelser i både den offentlige og private sektor.
  DMI’s Frie Data vil gøre det lettere at udvikle automatiske styringssystemer og vil dermed kunne bidrage til at optimere produktionen fx indenfor landbrug og energisektoren. På den måde kan DMI’s data hjælpe med at reducere udledningen af drivhusgasser.
• I en undersøgelse fra 2016 vurderer Deloitte, at gratis meteorologiske data i el-, fjernvarme- og landbrugssektoren kan give effektiviseringer for mod 135 mio. kr. årligt.
• Rambøll har ligeledes i 2017 peget på et uopdyrket markedspotentiale på op mod 106 mio. kr. pr. år i ydelser relateret til vandmiljø- og vandressourceforvaltning.

Kilde / Logo: DMI – Danmarks Meteorologiske Institut. Foto: Lars Berg, Helgenæs