Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Nu får København endelig én central busterminal ved Dybbølsbro Station

2. april 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Folketinget afsætter 20 millioner kroner til en fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station i København. Terminalen skal samle fjernbustrafikken, der i dag bruger holdepladser ved blandt andet Ingerslevsgade.

Terminalen ventes at koste 80 millioner kroner. Københavns Kommune har afsat 40 millioner, mens de sidste 20 millioner skal findes gennem bussernes betaling. Anlægsarbejdet ventes at begynde i midten af 2021.

Overborgmesteren er glad for, at Folketinget nu er klar til at medfinansiere den længe ventede busterminal ved Dybbølsbro Station. Den skal samle fjernbustrafikken ét sted i København og sætte en stopper for trafikkaos omkring bussernes nuværende holdepladser.

Folketinget nu er klar til at medfinansiere den længe ventede busterminal ved Dybbølsbro Station. Den skal samle fjernbustrafikken ét sted i København og sætte en stopper for trafikkaos omkring bussernes nuværende holdepladser.

I de seneste år har der været en kraftig vækst i antallet af fjernbuspassagerer i Danmark. Det lægger pres på trafikken omkring fjernbussernes holdepladser i København og skaber kaos og farlige situationer for passagerer, cyklister og folk, der færdes omkring bussernes holdepladser.

Særligt har det givet trængsel og trafikkaos både for busser, biler, passagerer og cyklister på Ingerslevsgade ved DGI Byen på Vesterbro. Men nu har transportministeren samlet et folketingsflertal om en ny aftale om den kollektive trafik, der blandt andet afsætter 20 millioner kroner til en ny fjernbusterminal i København.

”Jeg er utrolig glad for, at vi nu endelig kan få én central busterminal i København. Behovet for en terminal har været der længe – for det er mildest talt kaotisk at være passager ved busholdepladserne ved DGI Byen, hvor trafikken og cykelstien gør det vanskeligt at komme sikkert til og fra busserne”, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Den nye busterminal ved Dybbølsbro Station skal samle og betjene de ca. 1,4 millioner fjernbuspassagerer, der i dag stiger af og på fjernbusser ved Ingerslevsgade ved DGI Byen, ved Valby Station og i Bernstorffsgade. Dermed kan der igen skabes ordnede trafikale forhold for folk, der bor og færdes i området omkring Hovedbanegården.

Busterminalen kommer til at koste 80 millioner kroner. Københavns Kommune har allerede afsat 40 millioner kroner, og nu er Folketinget altså blevet enige om at bevilge 20 millioner kroner. De sidste 20 millioner kroner kan findes ved at øge bussernes betaling for at benytte terminalen.

Terminalen skal anlægges af Vejdirektoratet. Selve anlægsarbejdet ventes at kunne begynde i midten af 2021 og vare ca. halvandet år, så terminalen vil kunne åbne i slutningen af 2022.

Fakta

  • Busterminalen placeres ved Dybbølsbro Station mellem baneterrænet og Carsten Niebuhrs Gade langs Ikeagrunden og CABINN. Her vil den ligge stationsnært i forhold til S-tog og den kommende metro til Sydhavnen. (Se vedlagte kort)
  • Terminalen skal på et hverdagsdøgn kunne servicere ca. 195 busser, som kører til og fra København (hvilket svarer til det estimerede behov i 2030).
  • Der anlægges 15 busholdepladser, hvoraf 12 er til 15-meter busser og tre er til 18-meter busser. Hertil etableres taxaholdepladser, Kys & Kør-zone, hvor det er tilladt at standse bilen i kort tid for at sætte passagerer af. Derudover etableres op til 200 cykelparkeringspladser, elevator til Dybbølsbro, samt handicapparkeringspladser.
  • Ved terminalbygningen bliver der ventefaciliteter, toilet og mulighed for en kiosk.
  • Som en del af budgettet er der indregnet en støjskærm mellem terminalen og nabobygningerne på Carsten Niebuhrs Gade, så støjgrænserne ikke bliver overskredet med den forventede stigning i busdriften frem mod år 2030.

Kontakter

Overborgmester Frank Jensen (S) via pressekonsulent
Sandra Kronmann,
tlf. 24 91 44 98,
mail m22h@kk.dk

PRESSEMEDDELELSE: Nu får København endelig én central busterminal ved Dybbølsbro Station

Kilde / Logo / Grafik: Københavns Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Københavns Kommune.

Følg Københavns Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…