Danske SMV’er bruger årligt 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en analyse fra SMVdanmark.
Blandt berørte virksomheder har 17 pct. haft direkte økonomiske tab, mens 13 pct. har reduceret investeringer og vækst. SMVdanmark foreslår et lovfastsat loft på 30 dages betalingsfrist.
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at små og mellemstore virksomheder i gennemsnit bruger 2,8 timer om ugen på at følge op på kunder, der ikke betaler som aftalt. På landsplan svarer det til 38 mio. arbejdstimer, 23.000 årsværk og en samlet tidsomkostning på 12 mia. kr. om året.
Konsekvenserne rækker længere end den tabte arbejdstid. Blandt virksomheder, der oplever forsinkede eller manglende betalinger, har 17 pct. lidt direkte økonomiske tab, 13 pct. har reduceret investeringer og vækst, mens 10 pct. har oplevet, at virksomhedens overlevelse var truet.
"Det er grundlæggende helt urimeligt, at sunde virksomheder, der leverer varen og betaler sine egne regninger til tiden, skal rammes så hårdt, fordi andre ikke gør det. De her tal viser, at dårlige betalingsvaner ikke bare er et mindre irritationsmoment. Det er et reelt problem for virksomhedernes økonomi og udviklingsmuligheder, som i yderste konsekvens truer dem på livet," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
ven i omkostningerne ved manglende og forsinkede betalinger kommer presset fra lange betalingsfrister. Analysen viser således, at næsten hver anden SMV med primært erhvervskunder mødes af betalingsfrister på mere end 30 dage. Blandt de virksomheder, der oplever betalingsfrister over 30 dage, møder hver femte typisk krav om betalingsfrister på mere end 60 dage.
Det betyder, at virksomheder kan komme til at vente længe på deres penge, selv når kunden betaler til den aftalte tid. I mellemtiden har virksomheden leveret varen eller ydelsen og afholdt sine egne udgifter til blandt andet løn og materialer.
"Når en lille virksomhed skal vente 60 dage eller mere på betaling, bliver den i praksis tvunget til at finansiere kunden. Og hvis betalingen så ovenikøbet kommer for sent, bliver presset endnu større. Det rammer især de mindste virksomheder, som har de mindste økonomiske reserver," siger Jakob Brandt.
Samtidig risikerer de mindste virksomheder at skulle betale deres moms til staten hurtigere end i dag. Regeringen har nemlig foreslået at forkorte den såkaldte momskredittid, altså den periode, virksomhederne har til at betale moms til staten. Det kan lægge yderligere pres på virksomhedernes økonomi, når de skal betale staten, før de selv har fået pengene fra deres kunder.
"Det hænger ganske enkelt ikke sammen. På den ene side kan vi se, at tusindvis af små virksomheder skal vente i månedsvis på at få deres egne penge. På den anden side vil regeringen have dem til at betale moms til staten hurtigere. Det risikerer at klemme de mindste virksomheder fra begge sider. I stedet for at gøre livet sværere for vores små erhvervsdrivende burde politikerne sikre, at de hurtigere får betaling for det arbejde, de allerede har udført," siger Jakob Brandt.
På baggrund af analysen foreslår SMVdanmark et lovfastsat loft på 30 dages betalingsfrist. Derudover ønsker organisationen automatisk kompensation, når det offentlige betaler for sent, og mulighed for myndighedsindgreb over for virksomheder, der systematisk betaler deres leverandører for sent.
SMVdanmark foreslår desuden at indføre mulighed for privat lønindeholdelse. Det skal gøre det muligt for virksomheder at få ubetalte regninger inddrevet direkte gennem skyldnerens løn, når betingelserne for inddrivelse er opfyldt.
"Adgang til kapital er allerede en stor udfordring for mange SMV’er. En helt oplagt del af løsningen er at sikre, at virksomhederne hurtigere får de penge, de allerede har tjent. Vi skal både gøre op med urimeligt lange betalingsfrister og give virksomhederne bedre muligheder for at få deres penge, når kunderne ikke betaler," siger Jakob Brandt.
For yderligere information:
Asbjørn Lindsø, SMVdanmark, 21534364, lindsoe@smvdanmark.dk

KILDE / LOGO: SMVdanmark. FOTO: Billede til fri redaktionel brug.
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til SMVdanmark.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.