Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Ny rejsetendens skal understøttes i genopretningsplanen

12. oktober 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Billund Lufthavn støtter regeringens eksportpakke og ønsker, at genopretningen fastholder fokus på turisme uden for storbyerne. Lufthavnen peger på en tendens før corona, hvor især asiatiske turister søgte mod naturrige områder.

Lufthavnen forventer, at udenlandske turister skal bidrage til passagervækst efter krisen, men vurderer, at der kan gå længe, før asiatiske turister igen rejser til Danmark.

8. oktober kom regeringen med en eksportpakke, der skal hjælpe eksporterende virksomheder heriblandt også turismeeksporten. Billund Lufthavn bakker op om, at momentum skal holdes på turismen uden for storbyerne, hvor der før corona var en ny tendens under opsejling.

Før corona var der en tendens til, at især asiatiske turister i Danmark søgte ud af storbyerne til mere naturrige områder. COVID-19 er med stor sandsynlighed med til at fremme den tendens yderligere.

Grundet sundhedskrisen står det klart, at der fortsat kan gå længe før, at asiatiske turister igen begynder at rejse til Danmark på ferie. Men når rejsevejledningerne igen tillader det, vil Danmark være et attraktivt naturland at rejse til. Derfor er Billund Lufthavn glade for, at regeringen også vælger at investere i turismen uden for storbyerne.

– Vi skal fremtidssikre turismen i Danmark, og i fremtiden vil udenlandske turister supplere storbyferierne med ferier i mere naturrige omgivelser. En stor del af de udenlandske turister og erhvervsturister i Vestdanmark kommer til via Billund Lufthavn, da vi ligger lige i hjertet af Produktionsdanmark, men også med attraktive naturområder i vores omkringliggende destinationer. Bl.a. outdoor-produktet, der er så stærkt i Silkeborg i VisitAarhusregionen. Det skal genopretningen være med til at markedsføre i udlandet, siger Jan Hessellund administrerende direktør Billund Lufthavn.

Udenlandske turister skal bære væksten på den anden side af krisen

Billund Lufthavn er i den værste krise nogensinde, men der er stadig høj optimisme om udsigten til passagervækst på den anden side af krisen. I marts præsenterede Billund Lufthavn deres vækststrategi frem mod 2040, og her lagde Jan Hessellund heller ikke skjul på, at en stor del af passagervæksten skulle komme fra udenlandske turister.

– Billund Lufthavn er en stærk og solidt funderet virksomhed, men den her krise trækker endnu længere ud, end nogen havde turde forestille sig. Derfor har vi også brug for at blive tænkt ind i en langvarig genopretningsplan, og at der er national opbakning til, at Billund Lufthavn fortsat kan understøtte både turismen og erhvervslivet i Danmark, siger Jan Hessellund og afslutter:

– Jo mere attraktiv Danmark bliver for udenlandske turister, jo flere flyruter vil åbnes, og det vil medføre vækst og udvikling i hele Danmark. Så når det nu handler om genopretning, og når det lige om lidt handler om infrastruktur, er det vigtigt, at regeringen er visionære og tænker hele Danmark.

PRESSEMEDDELELSE: Sidste måned med sommerflyvninger slutter også med vækst i Billund Lufthavn

Kilde / Logo / Foto: Billund Lufthavn

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Billund Lufthavn.

Følg Billund Lufthavn

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

14. oktober 2026
Siden paverne i 1300-tallet gjorde vinen fra Châteauneuf-du-Pape berømt, har den været formet af sol og mistral. Nu er varmen ved at tage over. Hvor der i…
13. oktober 2026
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Det bliver til et par enkelte kørsler i Trekantsområdet.…
13. oktober 2026
Bocciaspiller Daniel Qvist modtager JYSK’s Bring Dedication-legat på 40.000 kroner efter et år med markant international fremgang. På under et år har den…