Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Nyt spændende skoleprojekt i EU-udbud

6. marts 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Egedal Kommune har sendt et strategisk partnerskab om renovering, modernisering og udbygning af kommunens skoler i EU-udbud.

Partnerskabet har en øvre ramme på 400 mio. kr. Heraf er 250 mio. kr. øremærket til kreative læringsmiljøer på de første fire skoler i perioden 2021-2024.

Der afholdes informationsmøde 17. marts 2020 på Egedal Rådhus.

Egedal Kommune har sendt opgaven om et nyt spændende skoleprojekt i EU-udbud. Egedal Kommune søger en dedikeret byggepartner til renovering og modernisering af kommunens skoler i et tæt strategisk partnerskab med kommunens bygherreorganisation.

Egedal Kommune ønsker i et tæt samarbejde med en strategisk byggepartner at gennemføre helhedsrenoveringer af kommunens skoler. Vores idéelle byggepartner består af et team af totalentreprenør, ingeniør og arkitekt.

Målet med skoleprojektet

Kommunen ønsker at styrke læring, trivsel og udvikling på både skole- og dagtilbudsområdet. Skolernes fysiske rammer skal moderniseres og arealerne skal udnyttes klogere og mere multifunktionelt. Samtidig er der fokus på at øge sambrug og skabe inspirerende og kreative læringsmiljøer gennem helhedsrenovering, modernisering og udbygning.

Egedal Kommune udbyder et strategisk partnerskab med en øvre ramme på 400 mio. kr. Heraf er der øremærket 250 mio. kr. til at skabe kreative læringsmiljøer for børn og unge på de første fire af kommunens skoler i perioden 2021-2024.

Læs udbudsmateriale og byd på udbudsportalen Mercell

Du kan du læse udbudsmaterialet og byde på opgaven via udbudsportalen Mercell under ”Byggepartnerskab – Egedal – Rammeaftale om strategisk partnerskab – udbud”, og byde via dette link: https://permalink.mercell.com/123328311.aspx

Der vil være en indledende prækvalifikation efterfulgt af en tilbudsfase.

– Vi har i februar annonceret, at skoleprojektet ville blive udbudt, og vi er glade for, at der, allerede inden udbuddet blev lagt på Mercell, har været stor interesse for projektet og den nye samarbejdsform, siger Sune Impgaard Schou, By- og Erhvervsdirektør i Egedal Kommune.

Informationsmøde

Egedal Kommune afholder et informationsmøde, hvor der vil blive givet en supplerende præsentation af udbuddet og være adgang til at stille spørgsmål:

Dato: 17. marts 2020, kl. 15.00 – 16.30
Sted: Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

For yderligere information kontakt

Katrine Madsen, afdelingsleder i Byg, Center for Ejendomme og Intern Service, Egedal Kommune, mobilnummer: 7259 6233, eller centerchef Mette Mylin på mobil 7259 6200.

Læs mere på egedalkommune.dk/byggepartner

PRESSEMEDDELELSE: Nyt spændende skoleprojekt i EU-udbud

Kilde / Logo / Grafik: Egedal Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Egedal Kommune.

Følg Egedal Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

22. oktober 2026
Danske Vinimportører lægger igen op til at slippe magien løs på en af sine vinfestivaler. Denne og for første gang i Vejle lørdag den 14. november 2026, hvor…
22. oktober 2026
Med sin chipbaserede kvanteteknologi i brug hos kunder verden over tager Sparrow Quantum nu hul på et nyt kapitel med sin grundlægger, professor Peter Lodahl…
22. oktober 2026
Fra mere velsmagende plantebaseret mad til insekter som spredere af virusbårne sygdomme til ny viden om sorte huller og korsang som kilde til at ældes godt…