Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: På vej til studiestart? Sådan får du fat i en bolig

29. juni 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Flere ansøgere til de videregående uddannelser øger presset på ledige lejeboliger ved studiestart. I 2020 har 56.688 søgt ind via kvote to, 10 procent flere end året før.

EjendomDanmark peger på bofællesskaber som en mulighed for at dele husleje og indskud. Studerende bør samtidig aftale forhold om lejekontrakten og være opmærksomme på svindel.

De videregående uddannelser har i 2020 set det højeste antal ansøgere i flere år. Stadig flere studerende står dog uden bolig, når de begynder på deres uddannelse og med stigningen i ansøgere, kan boligjagten blive sværere end nogensinde før.

For mange bliver den søde studentertid afløst af sabbatår med rejser og job. Men i år har coronakrisen sat en stopper for mange af de nyudklækkede studenters planer og drømmer.

Det ses også på antallet af ansøgere til de videregående uddannelser. Her har 56.688 søgt ind via kvote to – det er en stigning på 10 procent fra sidste år.

Flere studerende øger presset på de ledige lejeboliger, men en god løsning er at bo flere sammen:

”Både studerende, singler og ældre jagter de gode, små lejeboliger, og der er ingen tvivl om, at det er den type bolig, der er størst efterspørgsel på. Men med et åbent sind i forhold til boligens krav og beliggenheden, står man langt bedre i boligjagten,” siger adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark.

Roomie kan være genvejen til det perfekte hjem

En god måde at få fat i boligen med den rigtige beliggenhed er ved at være villig til at dele. Da der er størst rift om de små hjem, kan man med fordel slå sig sammen og dele husleje og plads i en større lejlighed:

”Det er smart at være flere boligsøgende, som går sammen om en lejebolig. Det gør, at de faste udgifter og indskuddet til lejligheden bliver delt – der kan derfor være mange penge at spare for de studerende,” siger Jannick Nytoft.

Det er dog vigtigt, at de unge har styr på lejekontrakten, når drømmen om eget hjem betyder bofællesskab. Man bør derfor aftale, hvordan man skal forholde sig til kontrakten og andre aftaler – store som små. Den mest anvendte løsning er, at en person underskriver lejekontrakt med udlejer og herefter fremlejer værelserne til sine øvrige bofæller.

Vær på vagt

De studerende bør desuden være varsomme over for dem, der forsøger at udnytte manglen på boliger:

”Hvert år ser vi, at fupmagere forsøger at snyde sig til penge fra de studerende ved at lade som om, at de har en ledig lejebolig. Typisk mister de unge indskuddet til lejeboligen, så sørg for at være opmærksom, før man overfører noget,” siger Jannick Nytoft, der altså råder de boligsøgende til at bruge deres sunde fornuft under boligjagten.

Kontakter

Cecilie Lund Vinther, Pressekonsulent

21404675

clv@ejd.dk

PRESSEMEDDELELSE: Coronakrisen – store konsekvenser for ejendomsmarkedet

Kilde / Logo: EjendomDanmark

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til EjendomDanmark.

Følg EjendomDanmark

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…