Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Peter Høgsted stopper i Coop

24. august 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Peter Høgsted stopper som administrerende direktør i Coop senest ved udgangen af året efter at have ledet virksomheden siden 2013. Bestyrelsen forventer at have fundet en afløser inden årets udgang, og Høgsted fortsætter indtil da.

Coop peger på en ventet økonomisk afmatning efter Corona-krisen. Den kommende direktør skal især fokusere på effektiv drift, omkostningsbesparelser og styrkelse af lavpriskoncepterne.

Adm. direktør i Coop siden 2013, Peter Høgsted, stopper senest med udgangen af i år.

”Peter har skabt en stor transformation af Coop, hvor der under hans ledelse er sat en ny dagsorden i dansk dagligvarehandel,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.

”Det er en dagsorden med mere fokus på kvalitet, som har spredt sig til hele branchen. Han har stået i spidsen for en forvandling af Coop, der gør, at vi har en digital førerposition med vores Coop App, Scan & Betal senest Coop Prime og to fremgangsrige online-butikker, Coop.dk Shopping og Coop.dk Mad. I hans tid er Coops image forbedret betydeligt og positionen som Danmarks mest ansvarlige dagligvarekoncern styrket. Så han har løst den opgave, han fik, da han blev ansat for syv år siden, og han forlader Coop på et tidspunkt, hvor det går godt,” siger Lasse Bolander.

De seneste år har budt på resultatforbedringer i Coop og at dømme efter årets første 8 måneder kommer 2020 resultatet til også at være tilfredsstillende. Men efter Corona-krisen forventer Coop en økonomisk afmatning, som betyder, at forbrugerne vil være mere tilbageholdende.

”Derfor skal vi forberede os på en fase, hvor effektivisering, omkostningsbesparelser og styrkelse af lavpriskoncepterne bliver afgørende for Coops konkurrencedygtighed. Den kommende adm. direktørs opgave bliver at forstærke fokus på effektiv drift af hele organisationen, af alle kæder og ikke mindst et stærkt samarbejde i hele Coop-familien,” siger Lasse Bolander.

Han forventer at have fundet den nye adm. direktør inden årets udgang. Indtil da fortsætter Peter Høgsted i jobbet.

Yderligere information: Bestyrelsesformand Lasse Bolander, 5159 4468 (via Jens Juul)

PRESSEMEDDELELSE: Dagli’Brugsen dropper tilbudsavisen

Kilde / Logo: Coop Danmark A/S

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Coop Danmark A/S.

Følg Coop Danmark A/S

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…