Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Rekord i Aalborg: Flere jobs end nogensinde

7. oktober 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Aalborg havde ved udgangen af 2. kvartal 2026 123.465 jobs på arbejdssteder i kommunen, 1.695 flere end året før. Jobvæksten var 1,4 procent mod 1,1 procent på landsplan.

Antallet af aalborgensere, der arbejder i Aalborg, steg med 1.238 til 89.848. Tolv af 17 brancher voksede, især sundhed og socialvæsen, IT og telekommunikation samt administrations- og støtteaktiviteter.

Aalborg har aldrig haft flere jobs end nu. Nye tal viser, at der ved udgangen af 2. kvartal 2026 var 123.465 jobs på arbejdssteder i Aalborg. Det er 1.695 flere end samme tidspunkt sidste år. Samtidig er 1.238 flere aalborgensere kommet i arbejde i Aalborg.

Ny analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at Aalborg har haft en jobvækst på 1,4 procent det seneste år, mens beskæftigelsen på landsplan er vokset med 1,1 procent.

"Det er positivt, at vi nu ser det højeste antal jobs nogensinde i Aalborg. Tallene viser, at der fortsat bliver skabt arbejdspladser, samtidig med at flere aalborgensere kommer i arbejde," siger Martin Rune Hoxer, erhvervsdirektør i Aalborg Kommune.

Flere kommer til Aalborg for at arbejde

Udviklingen kan ikke alene ses i det samlede antal jobs. 1.238 flere personer med bopæl i Aalborg Kommune arbejder nu i Aalborg sammenlignet med sidste år. I alt bor og arbejder 89.848 lønmodtagere i Aalborg, svarende til 73 procent af alle lønmodtagere på arbejdssteder i Aalborg.

Flere kommer også til Aalborg for at arbejde. 428 flere lønmodtagere med bopæl uden for Nordjylland eller i udlandet arbejder nu på arbejdssteder i kommunen sammenlignet med sidste år.

"Det er især interessant, at vi både ser flere jobs til mennesker, der allerede bor i Aalborg, og flere mennesker udefra, der kommer til Aalborg for at arbejde. Det er en positiv udvikling, som vi skal bygge videre på," uddyber Martin Rune Hoxer.

Jobvækst i de fleste brancher

Det rekordhøje antal jobs afspejler en bred fremgang på arbejdsmarkedet, hvor 12 ud af 17 brancher har skabt flere jobs det seneste år.

Den største fremgang er sket inden for Sundhed og socialvæsen med 770 flere jobs. IT og telekommunikation følger med 420 flere jobs, mens administrations- og støtteaktiviteter har fået 345 flere jobs.

Sundhed og socialvæsen er Aalborgs største branche med 24.777 ansatte, mens Handel med 17.383 ansatte og Industri med 14.380 ansatte følger efter.

Ikke alle brancher har dog oplevet fremgang. Industri har 404 færre jobs end sidste år, mens bygge- og anlægsbranchen er gået tilbage med 59 jobs.

Flere jobs øger behovet for arbejdskraft

Selvom udviklingen ikke er ens på tværs af brancher, viser analysen, at behovet for arbejdskraft fortsat er stort.

"Det er selvfølgelig positivt, at antallet af jobs vokser. Samtidig skal vi have fokus på, hvordan virksomhederne også fremover kan få adgang til den arbejdskraft og de kompetencer, de har brug for. Det handler både om at skabe gode vilkår for erhvervslivet og om at sikre, at flere borgere får mulighed for at tage del i arbejdsmarkedet," slutter Martin Rune Hoxer.

5 nøgletal fra analysen

  • 123.465 jobs i Aalborg ved udgangen af 2. kvartal 2026
  • 1.695 flere jobs end på samme tidspunkt i 2025
  • 1,4 procent jobvækst det seneste år
  • 12 ud af 17 brancher har haft jobvækst
  • Jobvækst inden for især Sundhed, IT og telekommunikation samt Administration

For yderligere information:

Martin Rune Hoxer, erhvervsdirektør i BusinessAalborg, Aalborg Kommune, e-mail martin.hoxer@aalborg.dk eller mobil 2967 0245. Lisbeth Røjkjær Ørtoft, kommunikationsansvarlig, BusinessAalborg, Aalborg Kommune, e-mail lro@aalborg.dk eller mobil 2520 1548. Pressevagt 99 82 10 82

KILDE / LOGO / FOTO: BusinessAalborg

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til BusinessAalborg.

Følg BusinessAalborg

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

7. oktober 2026
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den…
7. oktober 2026
Sammen med bl.a. Jens-Frederik Nielsen, Mikko Hautala, Anna Borg og Nils Smedegaard Andersen går USA's 71. udenrigsminister (2021-2025) på scenen til…
7. oktober 2026
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på…